Annonce
Hedensted/Juelsminde Avis

Daugård har fået krolf-tilbud

Krolferne skal både styre kuglen uden om en række forhindringer og placere den i forskellige huller på Daugårds nye krolfbane. Foto: Elisabet D. Hyttel
En håndfuld seniorer har taget en ny krolfbane i brug i Daugård.
Annonce

Daugård: Daugård Idræt har brugt tiden under coronanedlukningen på at anlægge en krolfbane, som nu er taget i brug af en håndfuld krolf-spillere. Om vinteren samles knap 20 seniorer under den aktivitetet, der hedder "Idræt i dagtiden", hver tirsdag til nogle timer med bevægelse og samvær i Ørum-Daugård Hallen. Men om sommeren er det kun knap halvdelen, der rykker med udendørs. Det ærgrede Inger Schmidt, som er aktiv Daugård Idræts Seniorafdeling, og hun besluttede sig derfor for at gøre noget for at få flere sommeraktiviteter for seniorerne i Daugård.

Inger Schmidt søgte Fritidsudvalget i Hedensted Kommune om midler til at anlægge en krolfbane. Pengene blev bevilliget, og sammen med Grethe Bjerre fra DGI Krolf designede og anlagde Daugård Idræt en bane ved siden af tennisbanerne og petanquebanen, som nu er taget i brug hver onsdag formiddag.

- Coronanedlukningen har selvfølgelig forsinket os lidt, men med de seneste retningslinjer er vi helt klar. Vi laver små grupper og giver spillerne deres egen kølle. Det eneste spillerne skal have med er egne handsker, fortæller Inger Schmidt.

Udstyret til krolf består, ud over en bane, af en tung kroketkugle og en kroketkølle. Men kuglen skal ned i forskellige huller lige som i golf. Foto: Elisabet D. Hyttel
Annonce

Kryds mellem golf og krokket

Krolf beskrives bedst som en krydsning mellem golf og kroket. Både spil og regler er blandet godt sammen, og i al enkelthed handler det om at bruge en kroketlignende kølle til at slå en kugle i hul med færrest mulige slag. Men først og fremmest er krolf et spil, der er nærmest perfekt til at skabe seniorfællesskaber, fortæller Grethe Bjerre fra DGI Krolf.

- Krolf egner sig i særlig grad til seniorer, fordi alle kan være med. Men mange seniorer kan også godt lide at konkurrere, og i krolf konkurrerer vi både med holdspillerne, modstanderne og med os selv. Det gør det rigtig sjovt. Samtidig giver det en masse frisk luft og god motion, fortæller Grethe Bjerre i en pressemeddelelse fra DGI.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce