Annonce
Hedensted/Juelsminde Avis

Efter syv års venten sælger Kim nu fæld-selv juletræer

Anita og Kim Bryld har en juletræsplantage på deres grund på Flyvervænget i Rårup. Kim Bryld fortæller, at han i sin tid lagde 12.000 træer i jorden. Privatfoto

Kim Bryld på 57 år solgte for mange år siden juletræer med sin nabo. Men i år er det første gang, at han sælger nogle selv fra sin grund i Rårup, og det er ved fæld-selv juletræskonceptet, som han aldrig har prøvet før.

Annonce

Rårup: Julen står for døren, og i år kan 57-årige Kim Bryld stille og roligt begynde at få afkast af de juletræer, han lagde i jorden for syv år siden.

På sin grund på Flyvervænget i Rårup har han nemlig to hektar fyldt med nordmandsgran, og i år er det første gang, at han sælger dem ved fæld-selv-juletræskonceptet.

- Folk kan selv komme og fælde et træ for 100 kroner, og så har jeg en netmaskine, så man kan nette dem. Jeg ved ikke, hvor mange jeg kan sælge, og derfor er det lidt spændende at se - specielt fordi jeg aldrig har prøvet at sælge juletræer på den måde før. Dengang kom skovdyrkerne jo bare og tog 3000-5000 træer og solgte dem for os, siger Kim Bryld, der til daglig kører rundt i hele landet som sælger og montør for PM Pack.

Annonce

Prøvet det før

Det er nemlig ikke nyt for Kim Bryld at dyrke og sælge juletræer. For 17 år siden fik hans nabo lokket ham med til, at de skulle gøre det på Kim Brylds arealer.

Han fortæller, at han dengang ikke havde det store kendskab til, hvordan man skulle gøre det, men de kastede sig ud i at prøve det alligevel.

- Der lå et stort arbejde i at grave pælene ned og hegne det hele inde med træer uden om, som vi plantede, siger Kim Bryld, som bor med sin kone Anita Bryld.

Annonce

Bruge jorden

Han fortæller samtidig, at han og naboen stoppede med at sælge juletræer sammen for ca. 10 år siden, men i og med at Kim Bryld havde fået erfaring på området, valgte han altså at starte på det igen tre år senere.

- Det var nemt at gå i gang igen, fordi nu vidste jeg, hvad det drejede sig om. Jeg ville prøve igen, og det handler også om at bruge den jord, jeg har, ellers står den jo bare, siger Kim Bryld, der håber, at der kommer flere folk hen til juletræsplantagen i weekenderne, hvor der er åbent, og som samtidig fortæller, at man i denne weekend kan få en gratis tur på hans gokart ved køb af et juletræ.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce