Annonce
Hedensted/Juelsminde Avis

Ellen har fået et stort ønske opfyldt på familiegravstedet: Færøsk fjeldbonde har bygget vejviser af sten

Ellen Aase Knudsen fra Hedensted har fået lavet en færøsk varde ved familiegravstedet på kirkegården i Hedensted. Den er lavet på selve stedet af en vaskeægte færøsk fjeldbonde. Foto: Henrik Dolmer
Ellen Aase Knudsen fra Hedensted har både sin mand og sine forældre begravet i et familiegravsted på kirkegården i Hedensted. Gravstedet har som noget lidt specielt en færøske varde, som er en slags vejviser. Og den er såmænd lavet på stedet af færøske sten og af en vaskeægte færøsk fjeldbonde.

Hedensted: Folkepensionist Ellen Aase Knudsen fra Hedensted er født og opvokset som den ældste af en søskendeflok på fire i Næs Præstegård på Østerø på Færøerne, hvor hendes far, P. J. Buhl-Nielsen, var præst fra 1932-1946 - altså under hele 2. verdenskrig. Herefter var han fra 1946 til 1972 sognepræst i Hedensted/St. Dalby.

Derfor har Ellen Aase Knudsen et helt specielt forhold til den lille øgruppe i Nordatlanten, og hun og hendes nu afdøde mand, Knud Erik Knudsen, har da også ofte besøgt Færøerne og hendes mors familie der. Her har de vandret meget, og i den forbindelse er de ofte stødt på de færøske varder i fjeldet.

Ældgammelt pejlemærke

- Varderne i de færøske fjelde er en ældgammel tradition, hvor generationer har lagt sten på sten, som pejlemærker, så man vidste, om man var på rette vej. De kunne hjælpe i al slags vejr, også når tågen kom, og man ikke kunne finde hverken vej eller sti, fortæller den 84-årige Ellen Aase Knudsen.

De består af 1-2 meter høje stendysser, som står med cirka 500-800 meters afstand og markerer den mest sikre vej over fjeldet.

Annonce

Stor hjælp fra turistkontor

Ellen Aase Knudsens mand døde i august 2020 og ligger begravet på Hedensted Kirkegård sammen med hendes forældre.

- På grund af den tætte forbindelse jeg og min familie har til Færøerne, har jeg i et stykke tid gået rundt med et ønske om at få lavet en varde til gravstedet. Dels fordi jeg synes, de er smukke, og dels fordi jeg synes, der er en smuk symbolik i, at de viser vejen hjem, siger hun.

Efter et månedlangt ophold på Færøerne for nylig gik hun ind på turistbureauet i Torshavn.

- Her spurgte jeg en informationsmedarbejder, om han kendte nogen, som lavede sådan noget. Det gjorde han ikke umiddelbart, men så kom han pludselig i tanke om en fjeldbonde, som boede i en lille bygd. Han vedligeholdt varder, hvor han boede, og som slægter forud for ham havde grundlagt, fortæller Ellen Aase Knudsen.

Annonce

Lavede den på stedet

Hun fandt frem til ham og spurgte om hjælp til en varde på gravstedet i Hedensted.

- Til en start var han afvisende overfor idéen. Han mente ikke, at det var muligt at transportere en varde helt til Danmark, den skulle laves på stedet. Men så kom han pludselig i tanke om, at han skulle på familiebesøg i Danmark, og så kunne han tage nogle sten med i sin pick-up bil og lave varden på kirkegården i Hedensted, siger hun, og fortsætter:

- Og sådan blev det, og jeg er meget tilfreds med resultatet. Den er helt, som den skal være, siger Ellen Aase Knudsen, der har fortalt sin historie til avisen for det tilfælde, at der skulle være besøgende på kirkegården, der undrer sig over den lidt specielle ”stendynge” på familiegravstedet.

I vores familie er varden et pejlemærke, der symboliserer vejen hjem, og det, synes jeg, der er en smuk symbolik i.

Ellen Aase Knudsen, 84-årig folkepensionist fra Hedensted

- I vores familie er varden et pejlemærke, der symboliserer vejen hjem, og det, synes jeg, der er en smuk symbolik i, siger Ellen Aase Knudsen, der således glæder sig over den færøske varde hver gang hun besøger familiegravstedet på kirkegården i Hedensted.

Varden er placeret på et familiegravsted, hvor Ellen Aase Knudsens forældre og hendes mand Knud Erik Knudsen ligger begravet. Foto: Henrik Dolmer
Annonce
Annonce
Hedensted/Juelsminde Avis

Skaterbane i Hedensted ikke helt færdig: Får brug for en dag mere

Annonce
Annonce
Hedensted/Juelsminde Avis

Ukrainske Dyvohray kommer til Juelsminde

Annonce
Forsiden netop nu
Hedensted/Juelsminde Avis

Ikke en helt almindelig dag på kontoret: Prinsesse kiggede uformelt forbi

Hedensted/Juelsminde Avis

Ugens politirapport uge 38

Hedensted/Juelsminde Avis

Hedensted sejrer i sæsonens sidste cykelløb

Hedensted/Juelsminde Avis

Forventer storm på influenza-vaccinationer: Der skal der nu bestilles tid

Hedensted/Juelsminde Avis

Vi ønsker at slippe hjemmeplejen fri - både den kommunale og den private

Hedensted/Juelsminde Avis

Respekt for vore ældre medborgere - sæt den gruppe meget højt på den politiske dagsorden

Hedensted/Juelsminde Avis

Foreningslivet gør bosætningen attraktiv

Hedensted/Juelsminde Avis

Ny vandrerute på 170 kilometer har et budskab: Gå fra bøvlet by til den lette løsning

Hedensted/Juelsminde Avis

Liniepavillonen er færdig som restaurant: Nu skal der være selskabslokaler og bolig

Hedensted/Juelsminde Avis

Fernisering med Alejandro DeCinti og Henriette Hagelskjær

Hedensted/Juelsminde Avis

Her er de 11 kandidater til seniorrådsvalg

Hedensted/Juelsminde Avis

Ny butik: Rune og Jill sælger vin fra Italien fra en ombygget garage i Hedensted

Hedensted/Juelsminde Avis

Slut med kviktests i Hedensted

Hedensted/Juelsminde Avis

Familier samlet til trylleri, sang og sjov i Stouby Kirke

Hedensted/Juelsminde Avis

Lokalhistorisk aften om Ørums historie

Hedensted/Juelsminde Avis

Afspærring og gravearbejde på Storstranden: Ny bådplads skal snart stå klar

Hedensted/Juelsminde Avis

Havde gang i 50 wienerschnitzler: Forpagter måtte sadle hurtigt om efter brand

Hedensted/Juelsminde Avis

Talende kop, livagtig katte-pude og sammenfoldelig scooter: Her er 10 teknologier, der gør hverdagen nemmere

Hedensted/Juelsminde Avis

Den enlige mor skal ikke stå alene i kampen mod data-monsteret

Hedensted/Juelsminde Avis

Modstand mod biodiversitet: - Kommunen fremstår uplejet og grim

Hedensted/Juelsminde Avis

16-årige Stella brugte sin sommerferie på at lære tysk kultur: Nu følger jeg med i det tyske valg

Annonce