Annonce
Sofus Holst Petersen, 4B, Rask Mølle: - Jeg skal i sommerhus ved Vesterhavet sammen med min mor, far og min søster, og der skal vi i hvert fald ned til havet og bade, og så skal vores hund Molly have hvalpe, og det glæder jeg mig rigtig meget til, selvom vi ikke skal beholde nogen af dem. Jeg skal også på hotel sammen med min mormor og morfar og min familie, men jeg kan ikke huske, hvor det er. Vi skulle have været tre uger til USA, men det er aflyst. Jeg synes det er irriterende, men nu får vi hvalpe i stedet for, og tager måske til USA næste år, så det er ok. Foto: Mads Dalegaard
Hedensted/Juelsminde Avis

En anderledes sommer: Ferie i Danmark

Coronavirussen har sat en kæp i hjulet på manges ferieplaner, og flyrejser, USA og all-inclusive under syden sol er for elever i Juelsminde og Rask Mølle afløst af sommerhus, sejlture og hjemmeferie.
Annonce
  • Sommerferie08
    Sofus Holst Petersen, 4B, Rask Mølle: - Jeg skal i sommerhus ved Vesterhavet sammen med min mor, far og min søster, og der skal vi i hvert fald ned til havet og bade, og så skal vores hund Molly have hvalpe, og det glæder jeg mig rigtig meget til, selvom vi ikke skal beholde nogen af dem. Jeg skal også på hotel sammen med min mormor og morfar og min familie, men jeg kan ikke huske, hvor det er. Vi skulle have været tre uger til USA, men det er aflyst. Jeg synes det er irriterende, men nu får vi hvalpe i stedet for, og tager måske til USA næste år, så det er ok. Foto: Mads Dalegaard
  • Sommerferie01
    Frederik William Steensen Kierk, 5A, Juelsminde: - Jeg skal med min mor, mormor og bedstefar i sommerhus på Bornholm. Og så glæder jeg mig også til at sove længe, og at jeg ikke skal i skole hver dag. Vi skulle have været i Tyrkiet, og det er da træls, det er aflyst, da der er bedre vejr og en pool, samt bedre og mere avanceret mad, men det er ok, at vi bare skal til Bornholm. Foto: Mads Dalegaard
  • Sommerferie03
    Rasmus Jødal Larsen, 7D, Juelsminde: - Jeg glæder mig til at være sammen med vennerne. Vi skal ud og bade og cykle nogle ture og sikkert også spille fodbold, og bare have det sjovt. Og så glæder jeg mig til at sove længe og spille computer til langt ud på natten. Vi havde ikke planlagt noget, så der er ikke noget, der er aflyst, men det hele bliver selvfølgelig lidt anderledes, fordi man skal holde afstand. Foto: Mads Dalegaard
  • Sommerferie04
    Josefine Erfurt, 5B, Juelsminde: - Jeg skal være hjemme, og så jeg skal til stranden og være sammen med mine venner og spille spil, og sikkert også en tur ned i byen. Jeg glæder mig til ikke at skulle i skole hver dag og slippe for lektier, og så skal jeg sove længe og spise mange is. Jeg skulle have været i sommerhus, men det blev aflyst, fordi vi ville være blevet 11, der skulle afsted. Det er ret irriterende, for jeg havde glædet mig meget. Foto: Mads Dalegaard
  • Sommerferie vox pop.
    Gustav Schrøder Fog, 4A, Rask Mølle: - Hvis det åbner, skal jeg måske til et badeland i Tyskland, hvor jeg har været tre eller fire gange før, sammen med min mor, papfar og mine søskende. Og så skal jeg til Skagen i sommerhus sammen med min far, papmor og mine andre søskende. Med dem skal jeg også i sommerhus i Juelsminde, og med min mor, papfra og søskende, skal jeg også i sommerhus i Grenå. I den første uge af ferien skal jeg på fodboldskole, og det glæder jeg mig meget til. Jeg tænker, det bliver en rigtig god sommer. Foto: Mads Dalegaard
  • Sommerferie vox pop.
    Ella Lindahl Holm Frederiksen, 4A, Hornborg: - Jeg skal ud og sejle i to til tre uger i min farfars båd. Vi starter i Juelsminde, hvor båden ligger, og sejler først til Samsø og ned i det sydfynske øhav og rundt til øerne, og så sejler vi ind til Svendborg, der ligger på Fyn. Derfra til Dyvig, og så har vi måske planer om at sejle ind til Flensborg i Tyskland. Jeg skal også en uge i sommerhus i Vestjylland, imellem Søndervig og Hvide Sande, der har min mormor og morfar nemlig et sommerhus. Derudover skal jeg sove længe og være rigtig meget sammen med mine venner. Min familie skulle have været i Spanien, fordi min mormor er blevet 60 år, og det er øv, det er aflyst, men det er ok med de nye planer. Foto: Mads Dalegaard
  • Sommerferie vox pop.
    Anton Augustesen, 6B, Flemming: - Jeg skal til Bornholm i en uge. Det glæder jeg mig til, for jeg har aldrig været der. Vi skulle have været til Bornholm med 6. klasse, men det blev aflyst, fordi skolen skulle spare penge, og så besluttede min familie, at vi tager derover i stedet for. Sammen med min familie skal jeg også på kanotur på Gudenåen, det gør vi hvert år. Når jeg er herhjemme, skal jeg nok være sammen med min familie og nyde, at jeg kan komme ud og bade i en ret stor swimmingpool, vi har. Skolen kommer jeg faktisk til at savne, ret meget, for jeg kan godt lide skolen. Foto: Mads Dalegaard
  • Sommerferie vox pop.
    Lucas Bach Hansen, 6B, Hornsyld: - Jeg skal op til Kattegatcentret sammen med min familie, og det bliver rigtig hyggeligt. Så skal vi også besøge farmor i Nordjylland og se og opleve noget, det gør vi hvert år, og i år skal vi se Råbjerg Mile. Vi skal også til Skagen og sikkert have en is. Jeg kommer nok ikke til at sove længe, det gør jeg ellers til hverdag, men i ferien står jeg tidligt op, fordi jeg er spændt på det nye, jeg skal opleve. Vi skulle have været i Legoland og til Bornholm, men det er aflyst, og det er fint nok. Foto: Mads Dalegaard
Hedensted/Juelsminde Avis

Overvældende smag for pattegris: Kendt slagter dobler op på grill-arsenalet

Annonce
Hedensted/Juelsminde Avis

Juelsminde-kører fik podieplads i første afdeling af Dansk Super Rally

Annonce
Hedensted/Juelsminde Avis

Tvunget værnepligt for befalingsmænd og officerer: Det er seriøst ikke en gennemtænkt idé

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Hedensted/Juelsminde Avis

Hedensted Kommune bør være en medspiller for borgerne, især når livet er svært

Hedensted/Juelsminde Avis

Så inviteres der igen til plantebyttemarked

Hedensted/Juelsminde Avis

Opråb til Liberal Alliance: Stop med at jagte offentligt ansatte

Hedensted/Juelsminde Avis

Bededagsaften - gudstjeneste og varme hveder

Hedensted/Juelsminde Avis

Fællessang med Jacob Vestager Tybjerg

Hedensted/Juelsminde Avis

Et loungeområde og padelbaner skal sikre centers overlevelse

Hedensted/Juelsminde Avis

Generalforsamling og foredrag på Uldum Mølle Museum

Hedensted/Juelsminde Avis

16-årig spritbilist kørte galt: Så kastede ung mand sig ud i civil anholdelse

Hedensted/Juelsminde Avis

Nu får cyklisterne det nemmere: Vejkryds med mange lastbiler bliver udvidet

Hedensted/Juelsminde Avis

Naturbingo - hvem får først fuld plade?

Hedensted/Juelsminde Avis

Forårskoncert med børne- og juniorkoret

Hedensted/Juelsminde Avis

Højskoleeftermiddag med skuespil om ”Et livstykke”

Annonce