Annonce
Hedensted/Juelsminde Avis

Et godt budget for vores ældre i Hedensted Kommune

Allan Petersen DF Hedensted
Annonce

Læserbrev: Der er indgået budgetforlig i Hedensted Kommune, hvor Dansk Folkeparti var en vigtig brik i forhold til at sikre vores ældre borgere i kommunen bedre forhold, det er hjerteblod for os.

Året 2021 skulle være de ældres år i vores kommune, det, syntes vi, lykkes, hele ældreområder bliver tilgodeset med næsten ni millioner kroner, og det på trods af, at den kommunale økonomi var meget udfordret.

Der bliver nu indført en demografimodel på ældreområdet, der betyder, at når vi bliver flere ældre, vil området også blive tilført flere penge til at forbedre vilkårene på dette område.

Der er i budgettet afsat flere penge til mere hjælp i hjemmeplejen, både på vores plejehjem og i hjemmeplejen, til både praktisk hjælp og til omsorgsplejen samt til mere sygeplejehjælp.

Vi har også fået flere penge, så vi igen kan begynde at få flere nattevagter på vores plejehjem, det giver ingen mening, at der på plejehjem kun skal gå en nattevagt om natten.

Også en Ældre Borgerombudsmand får vi nu indført, så borgere, der føler, de har svært ved, at blive hørt og komme i kontakt med kommunen, kan nu henvende sig til en uvildig person.

De demente borgere får også en håndsrækning, idet der bliver nu afsat penge til flere daghjemspladser og til aflastning af pårørende.

Dansk Folkeparti har også været med til at sætte yderlig fokus på handicapområdet med flere midler til køb af tilbud til handicappede. Mange af disse borgere har en svær hverdag, som vi skal gøre bedre for dem at leve i.

Også vores svage børn og deres familier har fået et løft. I DF synes vi, det er betryggende, der er sat flere midler til denne målgruppe.

Integrationsområdet har vi også holdt øje med, her bruger vi i øjeblikket ca. 26 millioner kroner. Her er der lagt en besparelse ind på ca. 1,3 millioner, men her mener vi godt, der kunne findes flere penge, som kunne bruges til mere kernevelfærd for vores borgere.

Dansk Folkeparti har været med til at sikre et godt budget for vores svage borgere i kommunen.


Dansk Folkeparti har været med til at sikre et godt budget for vores svage borgere i kommunen.

Allan Petersen, DF
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce