Annonce
Hedensted/Juelsminde Avis

Få styr på sikkerheden til nytår: Sådan bør børn omgås fyrværkeri

Som udgangspunkt bør du lære dine børn, at der altid er en risiko, når du håndterer fyrværkeri, fortæller produktchef ved Sikkerhedsstyrelsen. Arkivfoto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Vær et godt forbillede for dine børn, når du tænder fyrværkeri, så risikoen for ulykker minimeres, lyder et af rådene fra Sikkerhedsstyrelsen før nytår.

Mange forbinder nytår med fyrværkeri, og mens det for nogle børn ikke er så interessant - måske endda lidt skræmmende - så ser mange børn frem til det tidspunkt på aftenen, hvor raketterne skal skydes op mod himlen.

Fyrværkeri er først og fremmest for voksne og ikke børn, men lader du dine børn bruge mindre farlige ting som knaldperler og trækbordbomber, og vil du også sørge for at være et godt forbillede for dine børn, er der en række gode råd at holde sig til, når krudtet fyres af.

Barnets sikkerhed kommer i første række, siger Kirstine Gottlieb, der er produktchef i Sikkerhedsstyrelsen.

Annonce

- Det allervigtigste er, at forældrene har et meget stort ansvar. Der skal altid være en voksen ved siden af, der viser, hvordan man bruger det.

- Gå ud med børnene og se det som noget, I skal opleve sammen. Det er ikke ligesom, når vi sender børnene afsted med en fodbold eller et sjippetov, siger hun.

Fortæl, hvorfor de ikke må holde fyrværkeriet i hånden, og hvorfor I trækker jer væk, når det er tændt. De vil gerne lære og forstå, og forhåbentlig bliver de et spejl for hinanden. Fortæl dem, at fyrværkeri aldrig er 100 procent sikkert.

Kirstine Gottlieb

Vær opmærksom

Fortæl børnene om de fem sikkerhedsråd. Brug altid beskyttelsesbriller, hold sikkerhedsafstand, hold aldrig tændt fyrværkeri i hånden, gå aldrig tilbage til en fuser, og brug kun lovligt fyrværkeri.

I mange familier vil børnene få lov til at tænde trækbordbomber, stjernekastere eller kaste med knaldperler. Men selv med det, der betegnes som lettere fyrværkeri, bør du som forælder være opmærksom.

For eksempel kan du brænde dig, hvis du holder for langt oppe på stjernekasteren.

Det simple råd er at holde langt nede og holde det væk fra hår og andre med en afstand på én meter.

- Knaldperler er ofte også noget, der ligger i de her pose, der er tiltænkt børn. Fortæl dem, hvor man bruger sådan nogle, og fortæl dem, at de ikke skal kaste mod hinanden, siger Kirstine Gottlieb.

Annonce

Briller og afstand

Når I går uden for, enten for at tænde fyrværkeri eller for at se andre fyre af, bør beskyttelsesbrillerne komme på hver gang. Almindelige briller er ikke lige så sikre, understreger sikkerhedschefen.

Afstanden til tændt fyrværkeri bør være på otte meter.

- Spoler vi voksne tiden tilbage til de nytårsaftener, vi har været en del af, har vi nogle gange også svært ved at huske, hvor lang en meter er. Det er en ret stor afstand, man bør holde.

- Som voksen skal du trække dig væk sammen med børnene, og alle skal have briller på, fordi der er risiko for nedfald. Og fyrværkeri ses ikke nødvendigvis bedst, når vi står klods op og ned af det, siger Kirstine Gottlieb.

En ting er, hvad man viser børnene. En anden ting er, hvad man fortæller dem. Del din viden med børnene og læs altid brugsanvisningen med dem.

- Fortæl, hvorfor de ikke må holde fyrværkeriet i hånden, og hvorfor I trækker jer væk, når det er tændt. De vil gerne lære og forstå, og forhåbentlig bliver de et spejl for hinanden. Fortæl dem, at fyrværkeri aldrig er 100 procent sikkert, siger Kirstine Gottlieb.

Ligesom Sikkerhedsstyrelsen understreger Fyrværkeribrancheforeningens direktør, Karsten Nielsen, at fyrværkeri ikke er for børn.

- Der er en grund til, at man skal være 15 år for at købe bordbomber, knaldperler og ting og sager og 18 år for at købe stort fyrværkeri. Hvis man er under 15 år, kan man ikke købe noget som helst. Det er der en vis signalværdi i, siger Karsten Nielsen.

De fem fyrværkeriråd

  • Brug altid beskyttelsesbriller. Brugen af sikkerhedsbriller sænker markant risikoen for alvorlige ulykker. En overvægt af dem, der kommer til skade, har ikke brugt sikkerhedsbriller.
  • Brug kun godkendt og aldrig hjemmelavet eller ulovligt fyrværkeri. Hvis fyrværkeri er godkendt, har det et CE-mærke. Hvis det ikke har et CE-mærke, er fyrværkeriet ulovligt.
  • Hold aldrig tændt fyrværkeri i hånden. Omkring 30 procent af fyrværkeriskaderne er håndskader.
  • Hold sikkerhedsafstanden og læn dig ikke ind over fyrværkeriet. Sørg for at have en tændpind og hold sikkerhedsafstanden, når fyrværkeriet er antændt. Otte meter anbefales.
  • Gå aldrig tilbage til en fuser. Den kan gå af, når du mindst venter det. Lad den ligge i første omgang. Senere skal du sørge for, at den bliver fjernet.

/ritzau fokus/

Annonce
Hedensted/Juelsminde Avis

Fællessang i Løsning skubbet til ny dato

Annonce
Hedensted/Juelsminde Avis

Kvinde på el-løbehjul påkørt i rundkørsel

Annonce
Hedensted/Juelsminde Avis

Fra hippie-miljø i Aarhus til sognepræst i Hedensted

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Hedensted/Juelsminde Avis

Begyndende generationsskifte i 101 år gammelt firma: Mester har fået tidligere lærling som medejer

Hedensted/Juelsminde Avis

Vejle-organist spiller til kyndelmisse i Glud

Hedensted/Juelsminde Avis

Foredrag om De Stærke Jyder

Hedensted/Juelsminde Avis

Lene fik fire-dobbelt bypass-operation: Arbejdet i Hjerteforeningen får mig til at tænke mindre på mine dårligdomme

Hedensted/Juelsminde Avis

Fra roehakker til tv-direktør: Hør Ivar Brændgaard fortælle om sit liv

hedensted

BGI udvider med slag og spark: Står til at blive landets største med 750 elever til næste skoleår

Hedensted/Juelsminde Avis

Blev taget på fersk gerning med trailer fuld af tyvekoster: Og så kom der en lang række sigtelser oven i puljen

Hedensted/Juelsminde Avis

Den sammenligning forstår jeg simpelthen ikke, at du vil være bekendt, Henrik Højlund

Hedensted/Juelsminde Avis

Torup Kunst genopstår: Birgit vil køre galleri videre i Hannes ånd

Annonce