Hedensted: Flemming Toft er særligt kendt som kommentator ved store sportsbegivenheder. Han er ophavsmanden til det legendariske udbrud "Hutlihut" og har været stemmen bag mere end 300 fodboldlandsholdskampe.
Onsdag 30. oktober kl. 19 gæster Flemming Toft Hedensted Bibliotek, hvor han fortæller om sit liv i sporten, på- og bag tv-skærmen; hvordan laver man tv, og hvordan går det for sig på en redaktion. Flemming Toft fortæller på underholdende vis om TV2 Sportens baggrund, hvor publikum lukkes med ind i TV2 Sportens studie. Alt sammen krydret med masser af anekdoter.
Billetter kan købes på bibliotekets hjemmeside eller i forsalg på biblioteket.