Annonce
Hedensted/Juelsminde Avis

Flere aktiviteter er sat på pause: Men ideerne bobler i Hjerteforeningen

Hjertemotion i Frivillighusene i Hedensted og Tørring samt gåture på hjertestierne i Hedensted, Juelsminde Brædstrup og Tørring er på pause på grund af corona, men vender tilbage igen senere. Arkivfoto

Hedensted: Hjerteforeningen Hedensted har måttet udsætte gåture og "hjertemotion" på grund af corona, og årets generalforsamling blev nødt til at foregå online af samme grund.

Ideerne til nye tiltag boblede dog alligevel på mødet, fremgår det af en pressemeddelelse fra foreningen.

De fremmødte drøftede ideen om at lancere en sundhedscafe med foredrag af hjertelæger, sygeplejersker samt kost- og motionsvejledere.

Annonce

Der var også ønsker fremme om tiltag i forbindelse med Hedenstedløbet og arrangerede gåture på hjertestierne i Hedensted, Juelsminde og Tørring.

Der var desuden en ide fremme om et madhold, der tilbereder og spiser sunde retter sammen.

Det er ting, der arbejdes videre med i foreningen, der også er i gang med at få en ny side på Facebook med navnet Hjerteforeningen Hedensted op at stå.

Foreningen har i forvejen en hjemmeside. Ulla Eldesouki er genvalgt som formand.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Hedensted/Juelsminde Avis

70-årige Inger har klædt de kendte og rige på i flere årtier: Folk kører gerne langt for designerens råd

Annonce