Annonce
Hedensted/Juelsminde Avis

Flere deltog i den årlige jackpot - 15 fik del i 50.000 kr.

Gitte Andersen, Hedensted Boghandel (tv.) Rune Petersen, filialdirektør i Middelfart Sparekasse og Laila Buch Jensen, HPK Hvidevarer trak de 15 heldige vindere af årets jackpotkonkurrence. Foto: Elisabet D. Hyttel
Butikkernes årlige julekonkurrence - jackpot - blev igen i år en succes med hele 754 afleverede kuverter, hvilket er 200 flere end sidste år.
Annonce

Hedensted: En større pulje på 50.000 kr. er en del af forklaringen på, at Hedensted Handelsforenings årlige julekonkurrence fik en markant større deltagelse end i 2018.

Hele 754 kuverter med bonner landede hen over julen hos Hedensted Avis, inden fristen udløb 30. december. Sidste år var tallet 548, hvilket betyder, at over 200 flere havde gjort sig den ulejlighed at fylde bonnerne i en kuvert og svare på spørgsmålet på kuverten.

- Vi tror helt sikkert, at det, at vi har forhøjet puljen fra 30.000 til 50.000, har betydet noget for deltagelsen, siger Gitte Andersen, formand for handelsforeningen.

2. januar kunne Gitte Andersen, Rune Petersen og Laia Buch Jensen fra foreningen udtrække de heldige vindere.

Det blev til 15 vinder i alt, der nu får gavekort til byens butikker på det beløb, der var bonner på i kuverterne. En enkelt person blev faktisk udtrukket hele to gange, for man må gerne dele sine bonner i flere kuverter.

Vinderne bor i Hedensted og Løsning og får gavekort fra 1300 til 7900 kr. 11 af vinderne var kvinder, mens der var et par og to mænd blandt de udtrukne.

Vinderne havde købt varer fra et bredt spektrum af byens butikker, blandt andet to støvsugere, en klipning og dagligvarer i Superbrugsen.

- Det viser, at folk stadigvæk gerne vil handle lokalt, siger Gitte Andersen.

Jackpot-konkurrencen har i øvrigt eksisteret i over 20 år, og der er altså ikke noget, der tyder på, at dens popularitet er svundet ind.

754 kuverter blev indleveret til årets jackpotkonkurrence. Foto: Elisabet D. Hyttel
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce