Annonce
Hedensted/Juelsminde Avis

Forårets fantastiske fest

Nicoline Dorscheus, Agnete Mikkonen, Andreas Nørtoft og Nikolai Bruun fra 1.A. på Tørring Gymnasium, nyder foråret og tænker på fester, is, festivaler og hygge fodbold. Foto: Michael Svenningsen
Foråret viser sine tydelige tegn hos os mennesker og i naturen rundt omkring i Hedensted Kommune.
Annonce

Hedensted: ”En gang går solen sin runde uden mig, men når forårssolen skinner, lever jeg!”

Sådan skrev Benny Andersen i 1981. En tekst som kunne være skrevet i ethvert årstal fra Kristi fødsel til langt ud i fremtiden. Foråret er, ud over at være en kalender bestemt tid, også en tilstand for os mennesker. En tilstand, som skaber et øjeblik, eller måske er det øjeblikket, som skaber en tilstand. Foråret er grøn, lys, ung, ny og fuld af energi. Vi smider tøjet, er mere sociale og misser med øjnene, op igennem kirsebærtræerne og imod solen og den blå himmel. Vi fornemmer en følelse af frihed, kådhed og fornyet energi.

- Foråret er is, fester, hygge fodbold, Jelling Musikfestival og TAG festival på Tørring Gymnasium.

Sådan beskriver eleverne Nicoline Dorscheus, Agnete Mikkonen, Andreas Nørtoft og Nikolai Bruun fra 1.A. på Tørring Gymnasium, årstiden vi er midt i nu.

På havnen i Juelsminde er ægteparret Anette og Finn Sørensen i gang med at sætte deres båd FALA i vandet til sæsonen 2019. De er fra Herning, og deres svar på spørgsmålet, om ikke det er langt væk at have en båd i Juelsminde, når man bor i Herning, er:

- Det er det hele værd at være her i Juelsminde Havn.

På havnen i Juelsminde er Anette og Finn Sørensen fra Herning i gang med at sætte deres båd FALA i vandet. Foto: Michael Svenningsen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce