Annonce
Hedensted/Juelsminde Avis

Fra badehotel til kuranstalt til boliger

På billeder ses blandt andet Carl Svendsen og Chr. Bunken, der overtog kuranstalten i 1970'erne. Foto: Juelsminde Klakring Lokalarkiv
Juelsminde-Klakring Lokalarkiv dykker ned i byens forhistorie. Denne gang er det historien om "Kuren", en bygning, der stadigvæk sætter sit præg på byen.
Annonce

Juelsminde: Juelsminde Kuranstalt var oprindelig badehotel. I 1897 skænkede Palsgårds daværende ejer, prins Emil von Schönaich-Carolath, et stykke jord på en tønder land til opførelsen af et badehotel i Juelsminde.

En søn af teglværksejer P. Rousthøj, foregangsmanden for både jernbanen og havnen i Juelsminde, stod for opførelsen. Hotellet brændte allerede året efter, men blev genopført. Hotellet blev dog ingen succes.

”Det var kun beregnet til sommerbrug, da der hverken var varmeapparater eller elektrisk lys, kun nogle få petroleumslamper. I ca. 20 år forsøgte forskellige ejere at drive hotellet, men i 1917 gav man op, og hotellet lå øde hen i to år, hvor det blev mere eller mindre ramponeret,” fortæller Carl Svendsen, en af Kuranstaltens senere ejere.

Annonce

Kuranstalt

I 1919 købte fysioterapeut og adventist Jens Andreas Svendsen badehotellet for 40.000 kr., restaurerede og ombyggede det til kuranstalt. Da det stod færdigt som et nu moderne kursted med behandlingsafdeling, indlagt vand, elektrisk lys og centralvarme, var yderligere 213.000 kr. løbet på. Men så var det også en kuranstalt efter tidens normer.

Kuren Juelsminde. Foto: Juelsminde-Klakring Lokalarkiv

Den 3. maj 1920 ankom de første kurgæster, og 5. juli 1920 blev der holdt indvielsesfest. Kuranstalten havde plads til ca. 40 gæster, og prisen for fuld kur og forplejning var 10-12 kr. pr. dag.

Kurene kunne være medicinske bade som f.eks. styrkende saltbade, afslappende fyrrenålsbade og hjertestyrkende kulsyrebade. Der var kulbuelys og særlige lyskasser, en stor kasse man sad i med varme infrarøde pærer hele vejen rundt om kroppen, og hvor kun hovedet stak ovenfor kassen for ikke at blive overophedet. Der var varme pakninger, uldtæpper der blev vredet op i meget varmt vand, og kolde pakninger, hvor man efter en opvarmning af kroppen blev pakket ind i iskolde våde lagner og derefter i mange lag uldtæpper. En rigtig afslappende behandling skulle det være. Og naturligvis var der massage, som ”massørerne” – som det hed dengang – var eksperter i.

Kuranstalten blev i årenes løb udvidet og moderniseret i flere omgange. Bl.a. blev der sidst i tyverne bygget to træpavilloner i haven, så der yderligere kunne være 15 kurgæster. Og da i 1956 ”Østfløjen” blev bygget med ny behandlingsafdeling i stueetagen og 13 gæsteværelser på førstesalen, kunne Kuranstalten rumme godt 70 gæster hele året rundt.

Kuranstalten eller Kuren, som den kom til at hedde, havde et godt ry. Gæsterne kom fra hele landet, og mange kom igen år efter år, - ja, også fra de andre nordiske lande kom de.

Juelsminde Kuranstalt var et familieejet og familiedrevet sted. I midten af 1940'erne kom J. A. Svendsens datter og svigersøn, Hilde og Christian Bunken, begge fysioterapeuter, til for at hjælpe. Og nogle år senere kom J. A. Svendsens søn og svigerdatter, Carl og Ruth Svendsen, også begge fysioterapeuter, til. I 1946 besluttedes det, at omdanne Kuren til et aktieselskab med J. A. Svendsen som direktør og Christian Bunken og Carl Svendsen som medaktionærer og medarbejdere.

Lige fra begyndelsen var det vigtigt for J. A. Svendsen, at Kuranstalten ikke kun skulle være et sted, hvor gæsterne blev tilbudt legemlig hjælp, men også den åndelige side blev tilgodeset. Hver dag begyndte med en morgensalme, og efter middagen blev holdt en lille andagt – enten ved en af Adventistsamfundets præster eller ved en fra familien selv. I 1961 købte man en villa ved Svanedammen og indrettede den til kirke for adventistmenigheden i Juelsminde. Kirken blev i vid udstrækning også besøgt af Kuranstaltens gæster.

Annonce

Tysk lazaret

Under krigen blev Kuren i de sidste måneder af besættelsen beslaglagt af tyskerne til lazaret, der efter fredsslutningen blev overdraget til Røde Kors, som først frigav stedet 2. juli 1945. Da var der meget der var blevet ødelagt og misligholdt. Men efter en grundig restaurering kunne Kuren igen åbne for kurgæster 3. september 1945.

Kuren fulgte i årene herefter ganske godt med tidens udvikling, og stadig nye moderniseringer kom til. Men, fortæller Carl Svendsen, ”i halvfjerdserne begyndte man at føle en stagnation vedrørende gæsteantallet. Det kneb med at få det antal kurgæster, som var nødvendigt, for at det kunne køre rundt. Man fik i 1976 en ordning med flere amter, hvilket betød, at de ville sende patienter til rekreation og optræning på kuranstalten. Denne ordning gik godt til langt op i firserne, men desværre begyndte amterne at skulle spare, … og nu ophævede det ene amt efter det andet kontrakten, og hele ordningen ophørte ved årsskiftet 1990-91, og man måtte igen nøjes med de selvbetalende kurgæster, hvilket ikke var tilstrækkeligt. … På grund af en drastisk nedgang i antallet af gæster, måske på grund af konkurrence fra charterrejser og tilbud på billige kurophold i udlandet, måtte Kuren til sidst give op.”

Annonce

Solgt til kommunen

Og 1. juni 1992 blev Kuren solgt til Juelsminde Kommune for 5,2 mill. kr. Kuren havde da med sine tusinder af kurgæster, der havde besøgt stedet, og Kurens eget gode navn gennem 72 år været af stor betydning for Juelsminde. Næsten lige fra byens begyndelse har Kuren haft en stor andel i byens vækst og udvikling.

Sådan så Kuren ud i 2005. Bygningen var blevet omdannet til lejligheder. Foto: Søren E. Alwan

Fysioterapiafdelingen fortsatte i de gamle lokaler, lejet af kommunen. I et par år, efter kommunens overtagelse, fungerede en del af kuren ligeledes som vandrehjem frem til 1996, hvor kommunen lod Kuren ombygge til lejligheder. Fysioterapien flyttede over på den anden side af Odelsgade.

Efter salget fungerede træpavillonerne i parken i en årrække som skovbørnehave.

I dag er der bygget nye andelsboliger foran den oprindelige bygning, og det hele er ejet af Juelsminde Halvøens Almene Boligselskab.

Kilder: Især Carl Svendsen: Juelsminde Kuranstalt, i Bjerre Herreds Bogen 2 og www.juelsmindefys.dk

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce