Annonce
Hedensted/Juelsminde Avis

Fra kolde lygtepæle til lune stuer: Valgplakater bliver til designerlamper

Christine Hansson fra Relife Studio giver politikernes valgplakater nyt liv. For eksempel i form af en lampe. Foto: Helle Møller Larsen
Relife Studio samarbejder med Hedensted Kommune om genanvendelse af valgmateriale. Virksomheden fik idéen, da den manglede råmaterialer til lampeproduktionen.

Hedensted: Lyset i din stue kan fremover komme fra lamper lavet af politiske valgplakater.

For iværksættervirksomheden Relife Studio, der udspringer af  moderkoncernen HL Repro A/S, der blandt andet laver storformat print såsom valgplakater, har indgået et samarbejde med Hedensted Kommune.

Det betyder, at kommunen indsamler og sorterer valgplakater, så de kan få nyt liv som designerlamper frem for at omsmelte plakaterne, som man hidtil har gjort.

Annonce

Ideen kommer fra parret Christine Hansson og Andreas Petersen, der står bag Relife Studio. Mangel på råmaterialer til lampeproduktionen fik parret til at tænke i andre og nye baner.

- Vi fik idéen på grund af valgplakater, som ikke kunne bruges til at hænge op, fordi de for eksempel var flossede i kanterne eller havde andre fejl. Vi tænkte, at de måske kunne bruges på anden vis frem for bare at kassere dem, siger Christine Hansson og fortsætter:

Vi fik idéen på grund af valgplakater, som ikke kunne bruges til at hænge op, fordi de for eksempel var flossede i kanterne eller havde andre fejl. Vi tænkte, at de måske kunne bruges på anden vis frem for bare at kassere dem.

Christine Hansson, medejer af Relife Studio

- Før da lavede vi kun lamper i pap, men i stedet for at omsmelte valgplakaterne, som man plejer at gøre, kan de nu også blive til lamper.

Pendler og vaser

Udover Hedensted Kommune samarbejder Relife Studio med Københavns Kommune og har derudover fået henvendelser fra politikere, der ønsker at aflevere deres nu brugte valgplakater.

Valgplakater bliver hos Relife Studio også til penneholdere og vaser. Vil man have friske blomster og vand i vasen, sætter man et marmeladeglas  indeni. Foto: Helle Møller Larsen


- Vi er også blevet kontaktet af politikere, der gerne vil have lavet deres egen personlige lampe. Det gør vi også, men ellers kan man ikke se personer på lamperne. Vi holder det meget enkelt og stilrent, man kan på enkelte lamper lige ane lidt tryk fra valgplakaterne, fortæller Christine Hansson.

Vi er også blevet kontaktet af politikere, der gerne vil have lavet deres egen personlige lampe. Det gør vi også, men ellers kan man ikke se personer på lamperne. Vi holder det meget enkelt og stilrent, man kan på enkelte lamper lige ane lidt tryk fra valgplakaterne.

Christine Hansson, medejer af Relife Studio

Relife Studio, der for nylig er kåret af Hedensted Erhverv som årets iværksættervirksomhed, producerer bordlamper, fem forskellige slags pendler i henholdsvis bølgepap og kanalplast, hvor sidstnævnte er det materiale, som valgplakaterne er lavet af.

Dertil kommer vaser, penneholdere og skamler, alle i kanalplast. Netop det materiale er vejrbestandigt og kan holde til vejr og vind, forklarer iværksætteren, der har en baggrund som frisør, mens Andreas Petersen er projektleder hos HL Repro.

- Selve lampeskærmen kan i princippet godt stå ude, men lampen er ikke godkendt til det. Der er nogle ting omkring sikkerhed og strøm at tage hensyn til, uddyber hun.

Annonce

Hader at smide ting ud

Der går 52 valgplakater til at lave en stor lampe, en såkaldt Pendel 3, men for ikke at noget materiale skulle gå til spilde, opstod idéen til vaser og penneholdere.

Derudover er der som noget nyt også sat skamler i produktion. Hvornår de kommer i handlen, er der endnu ikke en præcis dato på, men det er inden for en overskuelig fremtid, lader Christine Hansson forstå.

Christine Hansson og Andreas Petersen står bag Relife Studio, der blandt andet beskæftiger sig med at producere lamper ud af gammelt pap og valgplakater. Arkivfoto: Morten Pape

- Vi vil gerne genbruge alt det materiale, som vi overhovedet kan. Det er både godt for økonomien og for bæredygtighed. Det startede egentlig allerede for otte år siden, hvor Andreas lavede den første lampe i pap. Der er ingen af os, der er uddannede designere, men vi hader at smide ting ud, siger hun.


Annonce
Annonce
Hedensted/Juelsminde Avis

Illustrator og forfatter med base i Juelsminde har fået medalje: Hun er kommet i selskab med 'Anden' og Helle Helle

Annonce
Annonce
Hedensted/Juelsminde Avis

Af en eller anden grund synes politikerne at vige uden om ansvaret for denne fælles opgave, de ellers er sat i verden for at sørge for

Annonce
Forsiden netop nu
Hedensted/Juelsminde Avis

Juelsminde Lægehus sikrer bemandingen: 35-årig læge er klar til at tage over efter Frandsen

Hedensted/Juelsminde Avis

Synspunkt i drikkevandsdebat: Mange ord - nul bevis

Hedensted/Juelsminde Avis

Tak for tilliden - nu starter arbejdet

Hedensted/Juelsminde Avis

Nyt lægehus på vej i Hedensted: 2400 borgere reddet fra at skulle vælge læge uden for byen

Hedensted/Juelsminde Avis

Herning Kirkes Drengekor kommer til Hedensted

Hedensted/Juelsminde Avis

Anders har sørget for, at herrehåndbolden atter blomstrer i Hedensted

Hedensted/Juelsminde Avis

Næsten 300 borgere i Hedensted Kommune vil gerne på Arne-pension: Jeg håber virkelig, at de partier, der stadig er modstandere af ordningen, med tiden vil ændre holdning

Hedensted/Juelsminde Avis

Kvindeaften i Barrit blev stor succes: 150 deltagere til messe

Hedensted/Juelsminde Avis

Vild med Vibeke, på klimatur med Per og spis af den grønne kage: Nu skal borgerne lære at være vilde med vilje

Hedensted/Juelsminde Avis

Voksende corona-smitte og lange køer ved testcentre: - De, der kan, skal teste sig på dagens "skæve" tidspunkter

Hedensted/Juelsminde Avis

Kom til julekoncert med kirkens kor

Hedensted/Juelsminde Avis

Ingen vil bruge gammel spejderhytte: Nu står den til nedrivning

Hedensted/Juelsminde Avis

Så henter julebusserne igen unge studerende sikkert hjem til jul

Hedensted/Juelsminde Avis

Lokal virksomhed får handicappris: - Det er vores pligt over for nærsamfundet at give folk en chance

Hedensted/Juelsminde Avis

Klummen: Har du holdt kaffepause i dag?

Hedensted/Juelsminde Avis

177 grunde revet væk: Nu vokser stor-udstykning med to etaper mere

Hedensted/Juelsminde Avis

Kom til adventsfest i Korning

Hedensted/Juelsminde Avis

Ikke mere vin på Nørregade - nu er der medicin i flaskerne: Nyt apotek havde første åbningsdag torsdag

Hedensted/Juelsminde Avis

Ung trænerduo skal styre Hedensted IF’s førstehold i 2022

Hedensted/Juelsminde Avis

Bankdame fra Breth er blevet privatrådgiver og stedfortræder i Juelsminde

Hedensted/Juelsminde Avis

Under milliondyre renoveringer i Hedensted og Hornsyld: Svømmehaller bytter brugere, når byggerierne begynder

Annonce