Annonce
Hedensted/Juelsminde Avis

Fra to til tre ejendomsmæglerbutikker: Konkurrencen blev skærpet i 2019

- Vi kunne have solgt mange flere sommerhuse, hvis der var kommet flere ind, siger ejendomsmægler Malene Juul. Hun er daglig leder af home Juelsminde, der har haft et stærkt første år med butik i byen. Arkivfoto: Michael Svenningsen
Med åbningen af Home Juelsminde fik sælgere og købere en tredje ejendomsmæglerbutik. Den har hurtigt fundet sine ben.
Annonce

Juelsminde: Antallet af bolighandler i Juelsminde voksede i 2019, og det gjorde antallet af ejendomsmæglerbutikker såmænd også.

Tilbage i januar 2019 slog Home Juelsminde dørene op som den tredje butik med huse i vinduerne. Der har vist sig at være plads til den.

Butikken har i perioden 16. december 2018 til samme dato 2019 haft 65 salg alene i postnummer 7130, viser en opgørelse på boligsiden.dk. Det er flere end nogen anden ejendomsmægler.

- Det går simpelthen så fantastisk godt. Vi er glade og stolte og virkelig taknemmelige over modtagelsen, siger den daglige leder Malene Juul.

Hun har fået selskab af flere medarbejdere på kontoret i Søgade.

- Vi startede to – nu er vi fire. Der er eddermame run på. Det er benhårdt arbejde, men det er kun godt. Jeg elsker det, siger ejendomsmægleren.

Vi startede to – nu er vi fire. Der er eddermame run på. Det er benhårdt arbejde, men det er kun godt. Jeg elsker det.

Malene Juul, leder, home Juelsminde.

Annonce

Flest handler bliver i byen

Rundt om hjørnet på Odelsgade hos EDC Ejendoms Centret har man naturligvis bemærket den nye i klassen.

- Vi kan godt mærke, at der er kommet ny mægler i byen, men vi er også derhenne, hvor de små mæglere i omegnen ikke har det samme antal salg længere. Deres salg er faldet og delt mere ud på os, der er aktive i Juelsminde, siger daglig leder Michael Haahr.

EDC styrkede i 2019 holdopstillingen i Juelsminde med to ejendomsmæglerelever. Det var for at gøre noget nyt og stå stærkere i konkurrencen med Home Juelsminde, fortæller Michael Haahr.

Nybolig Juelsminde styrkede sig allerede inden, home Juelsminde kom til. Butikken flyttede fra Juelsgade til Odelsgade i nyrenoverede lokaler i efteråret 2018, og senere samme år kom lokale Peter ”ÅG” Danielsen til som ny daglig leder.

Han har bemærket samme tendens som Michael Haahr siden åbningen af Home Juelsminde.

- Det har gjort, at rigtig mange af handlerne bliver holdt i de tre butikker i byen. Jeg synes, det er rigtigt positivt, at det er dem, der har en butik hernede, der har husene til salg. Tidligere tog mæglere i Horsens og Vejle en stor del af lagkagen. Delen er blevet væsentlig mindre, siger han.

Både hos Nybolig og EDC glæder man sig ligesom hos Home over et år med mange handler.

Den lokale Nybolig blev op til jul kåret til månedens butik i en intern konkurrence. Butikken præsterede salg af 13 huse samt tilkomst af 12 nye huse i perioden. - Vi har haft et rigtig godt år, siger daglig leder Peter "ÅG Danielsen (th.), der ses med ejendomsmægler Rasmus Hauge. Foto: Nybolig
EDC i Juelsminde blev i sommer forstærket med de to ejendomsmæglerelever Maja Høyer og Markus Høj. Foto: Michael Svenningsen
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce