Annonce
Hedensted/Juelsminde Avis

Fremgang i besøgstallet på Glud Museum

Gamle lege som dåsekast, ærteposekast og ringspil har stadig et liv på Glud Museum, hvor der også er arbejdende værksteder. Pressefoto: Per Bille
En stille juni er blevet afløst af en livlig juli på frilandsmuseet.
Annonce

Glud: På Glud Museum har man i øjeblikket en god tilgang af gæster.

Antallet af besøgende i første halvdel af juli er øget med 38 procent i forhold til besøgstallet for samme periode i 2019, fortæller museumsleder Rasmus Kreth.

- Der er mange gæster på Glud Museum i disse dage. Det er utroligt dejligt at se gæster på museet efter en lang nedlukning af museet i foråret, siger han i en pressemeddelelse.

Coronakrisen betød, at museet måtte holde lukket frem til slutningen af maj.

Efter åbningen begyndte det hele ganske forsigtigt.

I juni var besøgstallet kun en tredjedel af det normale besøgstal.

I juli er der altså blevet mere at se til på stedet, hvor der i sommerferieugerne er forskellige familieaktiviteter – herunder særlige omvisninger for børn og deres forældre.

Aktiviterne har været med til at øge besøgstallet.

- Medvirkende til fremgangen er nok også, at danskerne holder ferie i Danmark i år. Halv pris på indgangsbilletten betyder også noget for mange mennesker, og endelig har det halvkølige sommervejr også bidraget, mener Rasmus Kreth, der glæder sig over interessen for museet og håber på fortsat mange gæster resten af sommerferien.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce