Annonce
Hedensted/Juelsminde Avis

Ideen om erhvervscampus holdt ikke: Nu går kommunen efter en sosu-uddannelse

Dania Erhvervsakademi har siden 2018 haft en uddannelse  til automationsteknolog i Hedensted. Håbet var, at det kunne tiltrække flere erhvervsuddannelser, men det ser der ikke ud til at være basis for. Foto: Lennart Kjær Schouborg
Der er ikke hverken økonomi eller et stort nok fagligt miljø til, at det er realistisk at skabe et erhvervscampus i Hedensted. Det er konklusionen fra et udvalg, der har arbejdet med sagen.

Hedensted: Da en uddannelse til automationsteknolog i 2018 åbnede i Hedensted, fik politikerne i byrådet blod på tanden.

De ville forsøge at tiltrække endnu flere erhvervsuddannelser, så Hedensted kunne få et helt erhvervscampus med eksempelvis håndværksfag i et helt nyt byggeri ved Hedensted Centeret.

Et særligt udvalg har arbejdet med den idé og har netop aflagt rapport til byrådet. Konklusionen er, at det ikke er realistisk at få flere erhvervsuddannelser til byen.

Annonce

- Udfordringerne er at skabe et stærkt nok fagligt miljø i Hedensted, og at de unge søger mod de større byer, når de skal uddanne sig, forklarer Kirsten Terkilsen (V), der har stået i spidsen for udvalgets arbejde.

Udvalget har haft dialog med Learnmark, Den Jyske Håndværkerskole og Maskinmesterskolen i Aarhus på baggrund af ønsker til uddannelser, som de lokale virksomheder har haft.

Men meldingen fra alle tre steder har været, at der ikke er interesse for at oprette afdelinger i Hedensted. Eksempelvis har Learnmark meldt tilbage, at der ikke kan skabes tilstrækkelig kvalitet i et pædagogisk og økonomisk bæredygtig uddannelsesmiljø i Hedensted.

Går efter en sosu-uddannelse

Udvalget har til gengæld fundet ud af, at det kan være mere realistisk med en sosu-uddannelse i Hedensted.

- Det skulle være en satellit-afdeling af eksempelvis Social- og sundhedsskolen i Fredericia. Vi tror på, at jo tættere en uddannelsesinstitution er på de unge, jo større chance er der for, at de vil tage en uddannelse, siger Kirsten Terkilsen.

Udvalget har heller ikke lagt ideen om en gymnasieafdeling i Hedensted i graven. Det kunne f.eks ske ved, at Tørring Gymnasium opretter en afdeling i Hedensted.

De to ideer skal det nye vækstudvalg arbejde videre med i det kommende år.

- Vi kunne også godt tænke os at byde ind på nogle af de nye uddannelser inden for klimaområdet, som er på vej, så det får det nye vækstudvalg til opgave at kigge på, siger borgmester Kasper Glyngø (S).

Politikerne er enige om, at målet er, at flere unge skal tage en uddannelse, og at uddannelserne ikke skal komme til at kannibalisere på hinanden.

Udfordringerne er at skabe et stærkt nok fagligt miljø i Hedensted.

Kirsten Terkilsen (V)
Annonce
Hedensted/Juelsminde Avis

Kvinde på el-løbehjul påkørt i rundkørsel

Annonce
Hedensted/Juelsminde Avis

Fra hippie-miljø i Aarhus til sognepræst i Hedensted

Annonce
Hedensted/Juelsminde Avis

Vejle-organist spiller til kyndelmisse i Glud

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Hedensted/Juelsminde Avis

Torup Kunst genopstår: Birgit vil køre galleri videre i Hannes ånd

Hedensted/Juelsminde Avis

Foredrag om De Stærke Jyder

Hedensted/Juelsminde Avis

Fra roehakker til tv-direktør: Hør Ivar Brændgaard fortælle om sit liv

Hedensted/Juelsminde Avis

Lokalkendt advokat takker af efter 'en menneskealder': - Jeg kommer da til at savne noget fast at stå op til

hedensted

BGI udvider med slag og spark: Står til at blive landets største med 750 elever til næste skoleår

Hedensted/Juelsminde Avis

Blev taget på fersk gerning med trailer fuld af tyvekoster: Og så kom der en lang række sigtelser oven i puljen

Hedensted/Juelsminde Avis

Den sammenligning forstår jeg simpelthen ikke, at du vil være bekendt, Henrik Højlund

Hedensted/Juelsminde Avis

Bil raseret på pendlerplads: Smadrede ruder og bagklap på vid gab

Annonce