Glud: Støtteforeningen Skjold's Venner har i år fået 26.000 kr. i sponsorbidrag fra OK.
Pengene er genereret af mennesker, der har et OK Benzinkort og har valgt, at Skjold's Venner skal støttes, når de tanker benzin.
Checken bliver normalt overrakt i forbindelse med Snaptun Muslingefest. Sådan kunne det ikke være i år, eftersom den var aflyst.
I Skjold's Venner var man dog glade for, at der trods corona kunne laves et lille event.
Det skyldtes, at OK og Dagli'Brugsen Glud havde flottet sig ved også at sponsorere bluser, shorts og trøjer til alle ungdomsspillere i badmintonafdelingen i Sportssammenslutningen Skjold-Glud.
Spillerne var samlet i hallen i Glud i forbindelse med overrækningen.
Normalt tjener Skold's Venner og SS Skjold-Glud omtrent 120.000 kroner på arbejde ved Snaptun Muslingefest, Glud Bike Meet samt ved afvikling af bankospil.
Trods de manglende indtægter klarer man sig.
- Vi skal tjene penge for at give penge. Der er ikke så mange penge at gøre med i år, men vi har både en sund støtteforening og klub, fortæller formand Carsten Andersen, Skjold's Venner.