Annonce
Hedensted/Juelsminde Avis

Ingen ville kendes ved sjældent sprøjtehus: Nu er det reddet fra nedrivning

Michael Mogensen (tv.) Og Ebbe Lohmann er i gang med at sikre sprøjtehuset med støttestolper, inden renoveringen går i gang. Foto: Mads Dalegaard
Et lille stykke lokalhistorie er reddet fra glemslen i Bjerre. Bjerre Lokalarkiv og en række frivillige er gået i gang med at restaurere det gamle sprøjtehus, som fremover bliver madpakkehus.

Bjerre: I 1861 blev brandslukning for alvor sat i system i Danmark. De mange sognekommuner fik nemlig påbud om at oprette brandværn og dermed sprøjtehuse, hvor byens brandsprøjte kunne opbevares.

Sådan et fik Bjerre i 1864. Et lille hvidkalket hus med røde tegl, bygget ved siden af kirken tæt ved byens brønd.

Sprøjtehuset fungerede helt frem til Anden Verdenskrig, og huset har siden været brugt til opbevaring, blandt andet af Bjerre Kirke, men det stykke historie har været lige ved at forsvinde.

Annonce

Problemet var, at eftersom huset er bygget på gadejord, er der ingen, der ejer det, og dermed heller ingen, der har haft ansvar for vedligehold.

- På et møde i Bjerre Borgerforening for nylig var der forslag om bare at rive det ned, fordi det er forfaldent, men det, mente vi, var en skam, siger Ebbe Lohmann fra Bjerre Lokalarkiv, som ligger skråt  overfor sprøjtehuset.

Frivilligt arbejde

Han gik derfor sammen med Michael Mogensen og Jan Simris, to lokalhistorisk interesserede, i gang med at undersøge, om det kunne lade sig gøre at redde huset.

- Det er jo en stykke lokalhistorie, som bare vil blive glemt, hvis det bliver revet ned, og det ligger i god forlængelse af historien om de andre gamle bygninger i byen, Bjerre Arrest, skolen og kirken, forklarer Michael Mogensen.

Sprøjtehuset ligger nabo til Bjerre Kirke og matcher kirkens farver, men det er byen og ikke kirken, der har ansvaret for huset. Foto: Mads Dalegaard

Da ingen formelt set ejer bygningen, der ligger på fire forskellige matrikler, kan man ikke søge fonde, og der var heller ingen penge at finde i de kommunale kasser.

I stedet bød frivillige fra Bjerre ind med arbejdskraft, mens Glud Museum har doneret materialerne.


Arkivet har nu ejendomsretten, og så har vi også ansvaret for vedligehold fremover.

Ebbe Lohmann, Bjerre Lokalarkiv


Bjerre Lokalarkiv har sagt ja til at tage ejerskab over sprøjtehuset, så man derigennem kan søge midler til fremtidig vedligehold.

Annonce

Madpakkehus til turister

- Der er en del arbejde med bygningen, så vi bliver nok først færdig næste sommer, konstaterer Michael Mogensen, der er uddannet bygningskonstruktør.

Den bærendende bjælke over døren er ved at rådne væk. Foto: Mads Dalegaard

Han peger op på den bærende bjælke over dobbeltdøren, som er godt på vej til at rådne væk. Den skal skiftes som det første. Derefter skal nogle af teglene skiftes, så man kan komme til at skifte de lægter i taget, der er rådnet, fordi vand har kunnet trænge ind. Derefter skal taget understryges, så der ikke kommer vand i.

Michael Mogensen regner med, at det kommer til at tage de frivillige det meste af et år, inden huset kan stå klar til ny brug. Foto: Mads Dalegaard

Sprøjtehuset skal kalkes, og så er det meningen, at der skal sættes et par borde og bænke ind, så cykelturister og andre kan spise madpakker i tørvejr, mens de oplever et lille stykke lokalhistorie.

Bjerre Sprøjtehus

Sprøjtehuset er opført ca. 1864 efter påbud til sognekommunerne om oprettelse af brandværn, og indtil Anden Verdenskrig stod byens brandsprøjte i sprøjtehuset.

Brandsprøjten bestod af en stor vandbeholder på hjul og en manuelt betjent håndpumpe.

Da brandsprøjten blev skiftet ud med noget mere moderne, blev understellet solgt til en mælkemand på Stenderupvej. Vandbeholderen, der var af kobber, kom til Hornsyld Ølbryggeri. Kobberbeholderen befinder sig nu på Industrimuseet i Horsens, indmuret som en gruekedel.

Der er omkring 44 bevarede sprøjtehuse i Danmark, hvoraf to ligger i Hedensted Kommune, et i Bjerre og et ved Williamsborg i Daugård.

Kilde: Kenddinlandsby.dk

Annonce
Annonce
Hedensted/Juelsminde Avis

Se video: Kænguru løs i Løsning - efterlyser ejer

Annonce
Annonce
Hedensted/Juelsminde Avis

Ugens Politirapport uge 29

Annonce
Forsiden netop nu
Hedensted/Juelsminde Avis

Hedensted-borgere skal fremover til coronatest i lukket minkvirksomhed

Hedensted/Juelsminde Avis

28-årig horsensianer har tit været gæst til musical: Nu går han på scenen som en skræmt løve

Hedensted/Juelsminde Avis

Aflys projektet og gør byen mere grøn

Hedensted/Juelsminde Avis

Udenlandske turister har stadig Juelsminde på radaren

Hedensted/Juelsminde Avis

Læser undrer sig: Højt græs i vejrabatter spærrer for udsynet

Hedensted/Juelsminde Avis

Flere forretninger har fortsat svært ved at skaffe varer på grund af corona: Jeg har aldrig oplevet noget lignende

Hedensted/Juelsminde Avis

Det er blevet pirattid i Juelsminde: Sådan kommer slaget til at udspille sig

Hedensted/Juelsminde Avis

Salget af store villaer boomer i Hedensted Kommune: Bosætter sig i boliger på op til 300 kvm

Hedensted/Juelsminde Avis

Hurra, vi skal have ny hund

Hedensted/Juelsminde Avis

Fra 30 kvm lejlighed i Esbjerg til 205 kvm villa i Hedensted: Ungt par har fundet lykken i kommunen

Hedensted/Juelsminde Avis

Gen-opstartskoncert med Neighbours

Hedensted/Juelsminde Avis

Tilflyttere får musikken til at spille i Snaptun: Arrangerer fem lørdage med livemusik på havnen

Hedensted/Juelsminde Avis

Kursus skal lære pårørende at tackle frustrationer, stress og isolation

Hedensted/Juelsminde Avis

12 ryttere cyklede 1000 kilometer og 110.000 kr. ind til Kræftens Bekæmpelse

Hedensted/Juelsminde Avis

Grønne lommer har størst værdi sammen med aktiviteter

Hedensted/Juelsminde Avis

Ugens Politirapport uge 28

Hedensted/Juelsminde Avis

Ingen ville kendes ved sjældent sprøjtehus: Nu er det reddet fra nedrivning

Hedensted/Juelsminde Avis

Raske svende holder havnefesttradition i hævd: Rafler i container og fester med livemusik

Hedensted/Juelsminde Avis

Kom til grønne gamle dage på Glud Museum

Hedensted/Juelsminde Avis

Kunstner Trio udstiller hos Østjysk Våbenhandel

Hedensted/Juelsminde Avis

Det kan sagtens lade sig gøre, når vi bare kommer rigtig fra start

Annonce