Annonce
Hedensted/Juelsminde Avis

Jackpot er trukket i sommertøjet - et forsøg på at få godt gang i handlen igen

Fra onsdag 20. maj tilbyder Hedensted Handelsforening sommer-jackpot i et forsøg på at få godt gang i det lokale handelsliv igen. Arkivfoto: Elisabet D. Hyttel
Som noget nyt åbner Hedensted Handelsforening for et sommer-jackpot fra onsdag 20. maj. Handelsforeningsformand håber hermed på, at den folkekære konkurrence kan være med til at sparke gang i den lokale handel igen.
Annonce

Hedensted: Fra onsdag 20. maj til og med lørdag 13. juni holder Hedensted Handelsforening jackpot-konkurrence, som vi kender proceduren fra den årlige konkurrence, der holdes hver december.

Sommer-jackpot bliver sat i værk i et forsøg på at få gang i den lokale handel igen.

I den anledning har handelsforeningen puttet 30.000 kr. i puljen, og det hele bliver denne gang bekostet af handelsforeningen og ikke af dets medlemmer, der plejer at skulle indbetale et beløb til puljen, hvis de ønsker at være med.

Det betyder samtidigt, at samtlige 60 medlemmer - butikker og erhverv - er med og gerne udskriver kvitteringer, som kunderne kan komme i en deltagerkuvert.

Tiltaget glæder formand for handelsforeningen, Gitte Andersen.

- Jeg håber, der på den her måde kan komme godt gang i handlen igen. Det her er handelsforeningens måde at støtte op om vores lokale handelsliv og medlemmerne, siger hun.

- Jeg håber, der på den her måde kan komme godt gang i handlen igen. Det her er handelsforeningens måde at støtte op om vores lokale handelsliv og medlemmerne.

Gitte Andersen

Annonce

Noget for alle

Gitte Andersen er tilfreds med, at det netop er jackpot-konkurrencen, der skal være med til at skubbe til det lokale handelshjul.

- Jackpot er populært, det ser vi år efter år. Og så er det noget, alle kan deltage i, siger hun.

Jackpot-kuverter til konkurrencen kan som vanligt hentes i butikkerne.

Vinderne offentliggøres i Hedensted Avis tirsdag 23. juni.

Annonce

I venteposition

Mens handelsforeningen står klar med jackpot, er man tvunget til at afvente forberedelserne til årets Open by Night i august.

Handelsforeningen holdt bestyrelsesmøde lige inden fase to af genåbningen. Her besluttede man sig for ikke at tage stilling til arrangementet, men at afvente og se tiden an.

- Vi valgte ikke at beslutte noget, inden vi kender til tredje fase af genåbningen, der bliver påbegyndt fra 8. juni, siger Gitte Andersen.

Hun har dog overvejet alternativer, hvis forsamlingsforbuddet ikke udvides tilstrækkeligt i forhold til at kunne sætte gang i byfesten.

- Bliver Open by night ikke til noget, så tænker jeg da, at vi finder på noget andet i en mindre skala og indenfor de tilladte rammer, lyder det fra Gitte Andersen.

Jackpot

Konkurrencen går i gang tirsdag 20. maj og løber frem til lørdag 13. juni.

Kuverter skal afleveres på Hedensted Avis senest 18. juni.

Handelsforeningen udtrækker vinderne, som offentliggøres i Hedensted Avis tirsdag 23. juni.

Reglerne er som vanlig, at man skal lægge sine kvitteringer i jackpot-kuverten, som man får i butikkerne. Det skal være kvitteringer fra butikker, der er en del af handelsforeningen.

Der udtrækkes kuverter og beløb, indtil der ikke er flere præmiepenge.

Det samlede beløb, sat på højkant, er 30.000 kroner.

Det er Hedensted Handelsforening, der står for konkurrencen, og hvorfra pengene kommer.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce