Annonce
Hedensted/Juelsminde Avis

Jeg drømmer om en ny tilgang til boligpolitikken i Hedensted Kommune

Søren Vanting. Privatfoto

Læserbrev: Jeg drømmer om en ny tilgang til boligpolitikken i Hedensted Kommune.

I min optik skal vi have styrken til at se på den med andre briller, såfremt vi skal have tilflytning og fastholdelse af borgere.

Kommunen har i 1. kvartal 2021 46.773 borgere, og Danmarks Statistik fremskriver tallet til at være 49.861 i 2045.

Annonce

Ser vi til Vejle og Horsens kommuner arbejdes der med 10.000 nye borgere over en ganske kort årrække.

Kommunen har ikke en særskilt boligpolitik som eksempelvis i Vejle Kommune, hvor byrådet gennemgår høringssvar og udarbejder hvert fjerde år.


Det er klart en målsætning for vi Konservative, at området bør ses på med andre briller, når udviklingen nu er så forskellig efter, hvor i kommunen man befinder sig.

Søren Vanting


Det er klart en målsætning for vi Konservative, at området bør ses på med andre briller, når udviklingen nu er så forskellig efter, hvor i kommunen man befinder sig.

Nogle steder falder indbyggertallet, og andre steder stiger det eksplosivt.

I Remmerslund er der planer om ny udstykning, hvor kommunen med fordel kunne have foreslået bygherren, at boligerne blev fremtidssikret til eksempelvis seniorboliger. Det vil ifølge Ældre Sagen beløbe sig til tre pct. ekstra af byggesummen.

Derudover er en andet vigtig parameter for tilflytning og fastholdelse fokus på ønsker til grønne/naturområder i tæt nærhed til, hvor man bor. Her bør vi sætte ind og sikre, det svarer til borgernes ønsker nu og i fremtiden.

Konservative vil være med til, at i hver enkelt by skal bygges et antal mindre, billige boliger målrettet studerende, enlige, seniorer, udsatte og hjemløse.

Det vil vi gøre gennem dialog med kommunens borgere, foreninger, virksomheder og eksterne samarbejdsparter/interessenter.

Vores boligpolitik kommer til at handle om byudvikling. Først og fremmest om mennesker og liv mellem boligerne. Men den handler også om socialpolitik, miljø, udvikling og en hel kommune. Det kan gøres bedre.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Hedensted/Juelsminde Avis

70-årige Inger har klædt de kendte og rige på i flere årtier: Folk kører gerne langt for designerens råd

Annonce