Annonce
Hedensted/Juelsminde Avis

Juelsmindes koldeste fastelavnsfest

For de voksne er der en præmie til alle - når tønden brydes kommer nemlig en hel flok små flasker Gammel Dansk iklædt en ballon, så de ikke synker. Og der er efter sigende ikke noget som en lille varm forfriskning, når vandtemperaturen ligger under de 2 grader. Pressefoto: Henrik Thousig Møller
Annonce

Juelsminde: Hornsyld Sportsdykkerklub Dykanden afholdte igen i år det traditionsbundne fastelavnsarrangement i Juelsminde inderhavn. Det er en fastelavnsfest, hvor både klubbens gamle gråænder og klubbens juniorhold og ællingehold er repræsenteret.

Vandtemperaturen lå på ca. 1,8 grader og de fleste var i våddragt under tøndeslagningen. Det er et must for de rigtige vikinger at være med, og der var en let drillende tone overfor de dykkere, der ikke gik i vandet.

For børnenes vedkommende hang tønden på land, men det hindrede ikke børnene i at slå hårdt til tønden. Christian Varberg fik titlen som kattedronning, mens kattekongen i egen høje person blev Stine Vestergaard Larsen.

De lidt ældre dykænder måtte en tur i baljen for at kunne være med. I år skulle en gammel rekord druknes. Nemlig rekorden i at kunne hoppe i baljen uden dykkerdragt på. Og det blev den unge Thomas Wind, der slog rekorden som tidligere lød på to hop. Den nye rekord lyder nu på fire hop.

Fra venstre ses Kristina Høj, Nick Stoustrup Kreiberg, Jacob Varberg, Henrik Ihler, Thomas Wind, Uffe Andersen, Jan Ry, Niels Karmark Nielsen, Ninette Møller og Tine Krogh Laursen med sit prisvindende vandmandskostume. Pressefoto: Henrik Thousig Møller
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce