Annonce
Hedensted/Juelsminde Avis

Klummen: Et år med hunden Otto - Dagligdagen er forandret

Hedensted: Klummeskribent Per Heller. Foto: Michael Svenningsen

Vores lille dansk-svenske gårdhund, Otto, har rundet et skarpt hjørne. Han er blevet et år gammel. Det vil sige, at han nu ikke mere er en hvalp (det ved han ikke rigtigt), men han er nu i stedet blevet en teenager (det ved han udmærket). Faktisk en moden teenager, nærmest voksen (det ved han slet ikke).

I gamle dage sagde man, at når et hund fyldte et år, så svarede det til syv menneskeår. Men så simpelt er det ikke mere. Forskere og dyrlæger deler nu hundene op i små, mellemstore og store, og det betyder nogle helt nye omregninger.

Otto er en lille hund (det ved han godt, når han skal opnå noget, men han ved det ikke, når han skal lege med kammeraterne), og derfor siger de nye beregninger, at hans ene år svarer til 20 menneskeår. Tyve år! En tyveårig må køre bil, være soldat og kan stemme. Jeg har ærlig talt svært ved at se Otto stemme ved det kommende kommunalvalg!

Annonce

Men så er det tid til at gøre status. Vores dejlige langhårede tæppe i stuen har vi været nødt til at rulle sammen og erstatte med noget mere praktisk. De lange tråde i tæppet var alt for gode til at bide i. Og så er der et par enkelte dørkarme (som man ikke umiddelbart kan fjerne), der fremviser bidemærker.

Vi har et hjem med mange - rigtig mange - bøger. På reoler og i bunker på gulvet. Men Otto er åbenbart ikke en læsende hund (det hedder jo også en læsehest og ikke en læsehund). Den eneste bog, som han har kastet sig over, er en bog med satiretegninger omkring danske politikere. Og min pibe, som jeg kan lægge de mærkeligste steder, er kun en enkelt gang blevet bortført.


"Derfor siger de nye beregninger, at hans ene år svarer til 20 menneskeår. Tyve år! En tyveårig må køre bil, være soldat og kan stemme. Jeg har ærlig talt svært ved at se Otto stemme ved det kommende kommunalvalg"

Per Heller


Men han har en forkærlighed for sko. Han skelner ikke mellem dame- og herresko. Det er især indersiden som han er glad for. Skoene ser stadig pæne ud, men de kan være lidt mærkelige at gå rundt i, da der er sket en vis ”ommøblering” af de indre såle. Det allerbedste for Otto har dog været hjemmesko/sandaler/sutter som bliver bortført og gemt de mest mystiske steder – nogle gange på græsplænen eller ude i hegnet.

Otto må ikke være i møblerne – det er et af familiens faste principper. Men, men, men. Hver aften og nat finder man ham dybt sovende i vores dobbeltseng, helst under en dyne. Men i stolene og sofaen kommer han ikke. Og så alligevel… Nemlig i familiens yndlingsstol (en gammel stol som min morfar altid sad i) – og som jeg foretrækker at sidde i (men det gør Jette også, og det gør besøgende børn og svigerbørn desværre også – så der er evindelig kamp om stolen), og Otto har meldt sig på banen som en ekstra konkurrent.

Når stolen er ledig, så lægger han sig med det samme derop. Ofte medbringer han sit bedste legetøj, så man skal lige passe på, at man ikke sætter sig på en tennisbold (ikke altid behageligt).

Det punkt, hvor Otto virkelig har sat sit præg på familiens dagligliv, det er med hensyn til ”vilde dyr”. Han bringer ustandselig døde mus, muldvarpe og fugleunger ind i huset – lægger dem for vore fødder for at blive belønnet med en godbid, eller han placerer dem bag en stol for at vente på den rette forrådnelse.

Status er: Otto har virkelig ændret vores dagligliv, men det er faktisk (for det meste) rigtig sjovt.

Annonce
Annonce
Hedensted/Juelsminde Avis

Aflys projektet og gør byen mere grøn

Annonce
Annonce
Hedensted/Juelsminde Avis

Læser undrer sig: Højt græs i vejrabatter spærrer for udsynet

Annonce
Forsiden netop nu
Hedensted/Juelsminde Avis

Det er blevet pirattid i Juelsminde: Sådan kommer slaget til at udspille sig

Hedensted/Juelsminde Avis

Gen-opstartskoncert med Neighbours

Hedensted/Juelsminde Avis

Salget af store villaer boomer i Hedensted Kommune: Bosætter sig i boliger på op til 300 kvm

Hedensted/Juelsminde Avis

Hurra, vi skal have ny hund

Hedensted/Juelsminde Avis

Kursus skal lære pårørende at tackle frustrationer, stress og isolation

Hedensted/Juelsminde Avis

Fra 30 kvm lejlighed i Esbjerg til 205 kvm villa i Hedensted: Ungt par har fundet lykken i kommunen

Hedensted/Juelsminde Avis

Grønne lommer har størst værdi sammen med aktiviteter

Hedensted/Juelsminde Avis

Ugens Politirapport uge 28

Hedensted/Juelsminde Avis

Tilflyttere får musikken til at spille i Snaptun: Arrangerer fem lørdage med livemusik på havnen

Hedensted/Juelsminde Avis

12 ryttere cyklede 1000 kilometer og 110.000 kr. ind til Kræftens Bekæmpelse

Hedensted/Juelsminde Avis

Ingen ville kendes ved sjældent sprøjtehus: Nu er det reddet fra nedrivning

Hedensted/Juelsminde Avis

Raske svende holder havnefesttradition i hævd: Rafler i container og fester med livemusik

Hedensted/Juelsminde Avis

Kom til grønne gamle dage på Glud Museum

Hedensted/Juelsminde Avis

Kunstner Trio udstiller hos Østjysk Våbenhandel

Hedensted/Juelsminde Avis

Marked med kunsthåndværk er tilbage: Denne gang med 30 forskellige boder

Hedensted/Juelsminde Avis

Det kan sagtens lade sig gøre, når vi bare kommer rigtig fra start

Hedensted/Juelsminde Avis

Ugens Politirapport uge 27

Hedensted/Juelsminde Avis

Ingen på startstregen i Juelsminde til august: Motionsløb må vente til 2022

Hedensted/Juelsminde Avis

Bevar den sidste rest af natur i byen, byråd!

Hedensted/Juelsminde Avis

Fra ide i 2017 til udførelse i 2021: Nu bliver skaterbane anlagt

Hedensted/Juelsminde Avis

20-årige Abdalla har slået dørene op til nachospizza, angusburger og spareribs: Ingen vidste, hvornår jeg åbnede

Annonce