Annonce
Hedensted/Juelsminde Avis

Klummen: Jeg håber, min landsby vil hjælpe de unge

Klummeskribent René Rørvig. Foto: Michael Svenningsen
Annonce

Klummen: Nogen må gøre noget!

Men hvem er denne nogen, er det dig, er det mig?

Vi forsøger hele tiden at få nogen til at gøre noget. Kunne vi stedet spørge os selv, om jeg ville kunne gøre noget for at hjælpe?

Der er et gammelt afrikansk ordsprog, der siger, at det kræver en hel landsby at opdrage et barn. Jeg blev introduceret til det, da jeg blev ansat som SSP-koordinator her i kommunen. Jeg har været lidt tilbageholdende med at bruge det, for det er jo os som forældre, der har ansvaret med at opdrage vores børn. Men jo mere jeg tænker over det, jo mere er jeg kommet frem til erkendelsen af, at det måske alligevel giver mening. For jeg kunne høre på mine kollegaer, at det ville give mening i det forebyggende arbejde at inddrage hele landsbyen.

For vi har ikke vores børn hjemme hos os selv hele tiden. De er også i skole, render til fritidsinteresser, de mødes hos hinanden og i det offentlige rum. Det er, når de er steder som disse, at jeg håber på, at det jeg har fyldt mine børn med af værdier, normer og manérer, også bliver brugt.

Men hvis de alligevel kommer til at træde ved siden af, så håber jeg, at de voksne, der er omkring dem, vil huske dem på den gode opførsel. Jeg snakker ikke om, at vi skal gå og skælde ud på hinandens børn og unge men hjælpe dem med at få afklaret, hvad det vil sige at udvise den gode opførsel. Dette gælder selvfølgelig både hjemme hos vennerne, i bybilledet, til træning osv.

Nogle gange kunne det være rart at have helt styr på, hvad ens børn render og laver, hvis ikke andet så for at forhindre, at de kommer galt afsted. Men det ved vi jo alle, ikke kan lade sig gøre - heldigvis ville børnene nok sige.

Det er i de situationer, hvor jeg ikke selv kan kigge mine børn over skulderen, at jeg håber, min landsby vil hjælpe mig. Hjælpe mig med at holde øje og være der, hvis der skulle blive brug for det. Et nemt sted at starte kunne være at hilse, når man passerede hinanden, så får de unge en følelse af samhørighed og af at høre til - og så bliver det nemmere at komme med små irettesættelser, hvis dette skulle blive nødvendigt.

Selvom vi nok alle kan blive enige om, at det hovedsageligt er forældrenes opgave at opdrage deres børn, så har vores børn og unge brug for andre end deres forældre at spejle sig i. Nogen, der kan lære dem andre ting, end det vi som forældre kan lære dem - de har brug for en landsby og alt dennes kærlighed og omsorg for at udvikle sig til kompetente voksne, som vi i sidste ende har lyst til skulle blive vores nye naboer.

Lad os alle gøre noget - for mig, for dig, for vores børn og for vores landsby.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce