Annonce
Hedensted/Juelsminde Avis

Klummen: Otto søger berømmelsen

 Klummeskribent Per Heller. Foto: Michael Svenningsen
Annonce

Klummen: Hundehvalpe har det ligesom Fanden og mindre børn: Hvis man rækker dem lillefingeren, så prøver de at tage hele hånden.

Sådan er det også med vores hvalp Otto. Efter at der blev skrevet om ham i den seneste klumme, så har han mærket til berømmelsens sus. Fremmede mennesker spørger, hvordan han har det, og om han har lavet nogle ulykker på det seneste (og det har han næsten altid!). Han føler, at han er blevet kendt – og det kan han godt lide.

Men mere vil have mere. Og især fordi hans ”fætter” (og nu bliver det indviklet: ”Fætteren” er vores datters hund, en mega-kæmpestor blanding af labrador og kongepuddel, kaldet Rocky, hvilket er ganske misvisende, da han er blid som et lam!) er blevet filmstjerne. Måske endnu ikke Hollywood, men han er godt på vej. Vores datter er ansat i et større firma, der producerer og sælger hundefoder. Og hendes hund, Rocky, blev udvalgt til at være stjernen i en to minutters lang reklamefilm for samme hundefoder. Filmen er faktisk meget godt lavet (det tog over seks timer!) og viser Rocky i nærbilleder, mens han spiser tørfoder, vådfoder, godbidder og drikker vand fra hundeskålen. Og endda i slowmotion med indlagt baggrundsmusik. Det kan næsten ikke blive bedre, og Otto blev ærlig talt noget misundelig.

Derfor ville han meget gerne i avisen igen – og meget gerne med billede. Men det er ikke ligetil. ”Den gamle redaktør” har forklaret ham, at man ikke bare kan bestille plads i spalterne, men man skal gøre sig fortjent til sådan en hæder, f. ex ved at redde et barn, der er faldet i åen eller være den første til at få en ny vaccine.

Det kan Otto endnu ikke klare, men lillejuleaften formåede han virkelig at sætte sig selv i centrum. Da mørket var faldet på, så hørte vi alle en serie dunkende lyde udenfor. På en ejendom i nærheden var man i gang med at afskyde et stort fyrværkeribatteri. Brag efter brag. Otto blev rædselsslagen, udstødte et højt hyl og forsvandt ud i den mørke have. Vi har en lille hektar indhegnet, men sådan en lille hund kan formodentlig altid finde et hul. Vi råbte, kaldte og fløjtede. Men der var ingen hund, der kom. Så bevæbnede vi os med lygter og var tre voksne, der ledte indenfor i haven og på de nærmeste marker. Min kone gik endda så vidt, at hun startede bilen og kørte rundt i omegnen. Intet resultat.

Vores datter fik så en god idé: Hun tog filmstjernehunden, satte en hundesnor på ham og afsøgte området tæt ved hegnet. Og bag den gamle mødding fandt de så Otto, der lå fladt ned mod jorden, rystende og pibende. Hun bar ham resolut ind huset, ind i varmen, pakkede ham i et tæppe – og med al den omsorg, så blev han stille og roligt sig selv igen.

Men skud og dumpe drøn kan han ikke lide. Nu er nytårsaften overstået for denne omgang. Men fyrværkeri består (og det er flot, jeg kan godt lide at se på det!), og min lille bøn er, at man tænker sig om en ekstra gang, når der skal affyres. Der mange – både mennesker og dyr – der kan føle sig utrygge eller bange. Affyr fyrværkeriet på de tilladte dage, og hold ellers fingrene væk fra fyrværkeriet. Så vil i hvert fald Otto blive tilfreds!

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce