Annonce
Hedensted/Juelsminde Avis

Konservativ i replik til SF'er: Kultur? Ja tak! Bragesnak? Nej tak!

Lars Jensen. Arkivfoto: Mette Mørk

Læserbrev: For en forfatter og forlægger må det naturligvis være den enkleste sag i verden at sige: Styrk bibliotekerne! Men hvis ikke det blot skal være tom bragesnak med fine henvisninger, bliver Mads-Peder Winther Søby (SF) altså nødt til at være konkret (læserbrev 22. februar, red.)

For hvem kan ikke være med, når der skal deles gaver ud? Var der ikke noget med et noget vidtløftigt SF-løfte om at halvere billetpriserne i bussen og togene?

Nå, den slags spidsfindigheder kan vi gemme til senere i valgkampen.

Kultur i Hedensted Kommune trænger til et løft. Vores nabobyer har investeret i kultur- og koncerthuse. Horsens, Vejle og Fredericia har både biblioteker, musik- og foreningslivet fået et boost, når rammerne for kulturlivet bliver prioriteret.

Og man kan mene, at vi har større problemer at slås med end bibliotekernes åbningstider. Som for eksempel de alt for mange sager, hvor kommunen har behandlet borgere forkert og sat hensynet til budgetter og kommunekassen højere end borgernes ve og vel. Eller de store klimaudfordringer også Hedensted skal være med til at finde løsninger på. Og ikke mindst en ny og mere værdig ældrepolitik.

Men vi er også en kulturby, og det er nødvendigt at se lidt længere ud i fremtiden, hvis det skal sætte vores kommune på det kulturelle Danmarkskort.

For SF's tanker om sammentænkning mellem skoler og biblioteker, ja, det er jo allerede noget, der eksisterer i dag.

På biblioteksområdet står vi i denne digitaliseringens tidsalder over for større problemer end som så. Men i takt med presset på den trykte bog stiger behovet for at se bibliotekerne som et kulturelt mødested.


Jeg har længe været fortaler for et kulturhus(e) i Hedensted, der kan danne rammen om de kulturaktiviteter - bøger, musik, teater og andet foreningsliv - som der ikke er plads eller råd til hjemme i stuen.

Lars Jensen


Jeg har længe været fortaler for et kulturhus(e) i Hedensted, der kan danne rammen om de kulturaktiviteter - bøger, musik, teater og andet foreningsliv - som der ikke er plads eller råd til hjemme i stuen.

Steder, hvor vi kan mødes og skabe oplevelser og få sat livet i perspektiv.

Det kræver investeringer. For kultur er andet end bare biblioteker og bogudlån. Det er for vigtigt til bare at overlade til løse tanker og bragesnak.

Men hvis kan få sat den enkelte borgers interesser i centrum, er vi de første til at sætte os til forhandlingsbordet for at skabe en langsigtet plan for udviklingen af kulturlivet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Hedensted/Juelsminde Avis

Jeg og rigtig mange borgere i Stouby og omegn ser frem til, at Fakkegrav-området igen bliver et dejligt og attraktivt sted

Annonce
Forsiden netop nu
Hedensted/Juelsminde Avis

Carsten Tøjmand klar til at lægge frakken på hylden efter 36 år: Har solgt halvdelen af butikken til næste generation

Læserbrev

Færre råger - flere agerhøns, tak

Hedensted/Juelsminde Avis

To kvinder står bag et mere bæredygtigt godbids-koncept til hunde: Vi ville skabe det produkt, der manglede på markedet

Annonce