Annonce
Hedensted/Juelsminde Avis

Kulturkristne hører også hjemme i et menighedsråd

Annonce

Læserbrev: En advarsel skal lyde, hvis du vil læse dette læserbrev til ende. Der kan blive afsløret overraskelser, som fører til, at du får kaffen galt i halsen. Du bør derfor vælge, om du skal stoppe med at læse eller vente med kaffen til bagefter.

Jeg er mor til tre teenagere, afdelingsleder på Hedensted skole, læser diplom i ledelse, og nu kommer den første afsløring, som ofte vækker mistænksomhed hos mange: Jeg sidder i menighedsrådet. Når jeg siger det, bliver jeg tit mødt med kommentaren: ”Nå, er du sådan en?” De første gange mærkede jeg et behov for at forsvare mig, men med tiden er jeg blevet mere nysgerrig efter at finde ud af, hvorfor jeg med den oplysning pludseligt bliver set i et andet lys.

Mine forældre har opdraget mig i den kristne tro, som for dem betyder: Opfør dig ordentligt, hjælp dem, der har brug for det, og vi går i kirke juleaften. Ikke så meget anderledes end hvordan mange andre vokser op. I vores sommerferier besøgte vi altid kirker, og jeg tror, at besøgene, omend jeg som teenager fandt dem særdeles kedelige, har bidraget til den kærlighed, jeg nærer for kirken i dag.

I kirken finder jeg en ro, som ikke er andre steder. Her kan tænkes tanker, mindes og håbes. Kirken har dannet ramme om mange af mit livs store begivenheder: Mine børns dåb, deres konfirmationer og mine bedsteforældres begravelser. Jeg elsker kirkeklokkernes klang. De bringer budskab om noget trygt og virker som modpol til hverdagens øvrige baggrundslyde. Jeg nyder at gå tur på kirkegården, der gemmer på fortællinger om livet i byen.

Da jeg blev opfordret til at stille op til menighedsrådet, var mit umiddelbare svar nej. Jeg tænkte, at menighedsrådet var for faste kirkegængere, og her afslører jeg min anden overraskelse. Jeg går ikke i kirke hver søndag. Opfordringen fik mig dog til at tænke. Hvis mange andre bruger kirken som mig, bør vi så ikke bidrage til det arbejde, som sikrer, at vi har en kirke at samles i? Tankerne førte til forestillinger om en fremtid uden en kirke, uden klokkelyd og kirkens ritualer til at guide os i godt og ondt. Er det en fremtid, som jeg ønsker? Her er svaret atter nej.

Derfor giver det god mening at sidde i menighedsrådet, hvorfor mit navn atter vil være på listen, når der til september er valg til menighedsrådet. Hvis du har lyst til at indgå i arbejdet med kirken, kan dit navn også komme på listen. Du kan opstille med helt andre grunde end mine, men det er netop det fine ved kirken, at det er en folkekirke, som både kan rumme ”sådan en som mig” og ”sådan en som dig”.


Hvis mange andre bruger kirken som mig, bør vi så ikke bidrage til det arbejde, som sikrer, at vi har en kirke at samles i?

Charlotte Moustgaard Frandsen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce