Annonce
Hedensted/Juelsminde Avis

Kvindelig traktortrækker: Heidi og Little X måtte tage til takke med fjerdeplads ved DM

Den kvindelige traktortrækker Heidi Bonde Jakobsen fra Løsning kørte sin minipuller Little X til en femteplads ved den sidste DM-afdeling i Års 11. september. Foto: X-Team
Drømmen om en podieplads brast, da Heidi Bonde Jakobsen fra Løsning stillede op til den sidste DM-afdeling i traktortræk, der blev afviklet i Års. Hun kørte minipulleren Little X til en femteplads, hvilket udløste en samlet fjerdeplads.

Løsning: Den første danske kvinde på en minipuller siden engang i 90'erne hedder Heidi Bonde Jakobsen, og hun er fra Løsning. 11. september kørte hun sidste afdeling i sin DM-serie i Års, hvor det blev til en lidt skuffende femteplads. Dermed havnede hun lige akkurat uden for podiet i den samlede stilling.

Der er tale om den mindste klasse inden for traktortræk, hvor vægtgrænsen på minipulleren er 950 kilo inklusiv chauffør og brændstof. Sidstnævnte er i øvrigt methanol, som er 99 procent alkohol.

Teamet hedder X-Team, og minipulleren går under navnet Little X, der i øvrigt kunne opleves i forbindelse med Open by Night fredag 20. august i Hedensted.

Annonce

Trækker tonstung slæde

Opgaven, når teamet er til traktortræk, er at trække en 7,5 tons tung slæde så langt som muligt, og det er Heidi Jakobsen faktisk så skrap til, at hun inden den sidste DM-afdeling nummer to i DM-serien - kun 1 point fra en delt førsteplads og udelukkende i konkurrence med mænd.

Der var i alt otte tilmeldte minipullere i serien, så det lykkedes hende at give fire ud af syv mandlige konkurrenter baghjul.

- Det gik desværre ikke som vi havde håbet på. Traktoren begyndte at trække til højre, og Heidi måtte slippe gassen lidt for at rette op før hun kunne gå på gassen igen, men det kostede meter, så det blev kun til en femteplads på dagen, men trods alt en samlet fjerdeplads i DM, som vi er super stolte over at have opnået med Heidi som chauffør. Det er jo trods alt hendes debutsæson, siger hendes bedre halvdel Christian Nikolajsen, der også er en del af X-Team.

Annonce

Synes det er sjovt

- Jeg gør det, fordi jeg synes, det er sjovt. Det der med at slippe 2500 hestekræfter løs, det kan altså ét eller andet. Og så giver det da også blod på tanden at ligge i den sjove ende af feltet, har 37-årige Heidi Bonde Jakobsen tidligere udtalt til avisen.

Hun bor i et parcelhus på Saturnvej i Løsning sammen med børnene Merle og Magnus på henholdsvis 12 og 16 år, og kæresten Christian Nikolajsen.

Til daglig arbejder Heidi Bonde Jakobsen i et bofællesskab i Hedensted.

Annonce

Klar til en ny sæson

- Det var egentlig planen, at min far skulle køre Little X i næste sæson, men Heidi har fået så meget blod på tanden, at hun helt sikkert vil forsøge at overtale ham til at vige pladsen. Og lur mig om ikke det vil lykkes for hende, griner Christian Nikolajsen, der videre fortæller, at Little X nu er gået i vinterhi på teamets værksted ved Bredebro.

Det gik desværre ikke som vi havde håbet på. Traktoren begyndte at trække til højre, og Heidi måtte slippe gassen lidt for at rette op før hun kunne gå på gassen igen, men det kostede meter.

Christian Nikolajsen, medlem af X-Team og Heidi Bonde Jakobsens kæreste

- Nu står den på service af hele traktoren. Motoren skal skilles og alle dele tjekkes efter, og måske findes lidt flere hestekræfter, så den er klar til først DM-afdeling næste år, som er den første weekend i maj, siger Christian Nikolajsen.

Heidi Bonde Jakobsen og hendes bedre halvdel Christian Nikolajsen er ærgerlige over, at det ikke blev til en podieplacering ved DM i traktortræk for minipullere. Arkivfoto: Henrik Dolmer
Annonce
Annonce
Hedensted/Juelsminde Avis

Havde gang i 50 wienerschnitzler: Forpagter måtte sadle hurtigt om efter brand

Annonce
Annonce
Hedensted/Juelsminde Avis

Den enlige mor skal ikke stå alene i kampen mod data-monsteret

Annonce
Forsiden netop nu
Hedensted/Juelsminde Avis

Afspærring og gravearbejde på Storstranden: Ny bådplads skal snart stå klar

Hedensted/Juelsminde Avis

Modstand mod biodiversitet: - Kommunen fremstår uplejet og grim

Hedensted/Juelsminde Avis

To 9. klasser fra Løsning Skole på Borgen

Hedensted/Juelsminde Avis

Talende kop, livagtig katte-pude og sammenfoldelig scooter: Her er 10 teknologier, der gør hverdagen nemmere

Hedensted/Juelsminde Avis

Ugens politirapport uge 37

Hedensted/Juelsminde Avis

16-årige Stella brugte sin sommerferie på at lære tysk kultur: Nu følger jeg med i det tyske valg

Hedensted/Juelsminde Avis

Visionsplan Hedensted Sports- og Naturpark: På denne måde kan vi skabe en helt ny bydel, der binder Hedensted og Løsning sammen

Hedensted/Juelsminde Avis

Esports-formand i Hedensted kan ikke få armene ned: Fra 0 til 30 medlemmer på blot syv dage

Hedensted/Juelsminde Avis

'Mille' er tilbage, efter stress og angst tvang hende til at smide saksen: - Til sidst kunne jeg ikke engang gå ned og handle

Hedensted/Juelsminde Avis

Lokalopgør om biodiversitet i Løsning: Steffan og Sten lagde arm i knæhøjt græs ved Trampekær Sø

Hedensted/Juelsminde Avis

Forældre har gjort en forskel i Lille Dalby: Lavede shelterplads til glæde for børnehus og resten af byen

Hedensted/Juelsminde Avis

Opråb til alle lokale skatere: Så skal der bygges skaterbane i Trykkeriparken

Hedensted/Juelsminde Avis

Cirka 170 kilo skrald indsamlet i Hedensted

Hedensted/Juelsminde Avis

Endnu en frisør finder hjem til Hornsyld: - Sig mig, har jeg ikke set dig før?

Hedensted/Juelsminde Avis

Vejsager handler om privatisering

Hedensted/Juelsminde Avis

Kærestepar har købt velkendt butiksejendom: - Det er den største Ikea-test, vi kan tage sammen

Hedensted/Juelsminde Avis

Naturvandring i den kommende urørte skov i Stagsrode

Hedensted/Juelsminde Avis

Legepark blev fejret med mere end et års forsinkelse: 3000 deltog i festen

Hedensted/Juelsminde Avis

Engle i Hedensted Kirkecenter

Hedensted/Juelsminde Avis

Klummen: Om høst og mørkning

Hedensted/Juelsminde Avis

Stor festdag i naturlegepark: Bruger sekscifret beløb på underholdning og aktiviteter

Annonce