Annonce
Hedensted/Juelsminde Avis

Lenas allergi er endt med en karriere som klinisk diætist

Lena Søemod Keller er at finde i Hedensted to dage om ugen med resterende to dage hos Fysioterapi og Træning i Vejle. Foto: Michael Svenningsen
Lena Søemod Keller er nyansat klinisk diætist hos Hedensted Fysioterapi og Træning.
Annonce

Hedensted: 24-årige Lena Søemod Keller er som selvstændig klinisk diætist netop blevet en del af Hedensted Fysioterapi og Træning på Bytorvet.

Der er tale om en ansættelse med to dage i Hedensted og to dage hos Vejle Fysioterapi og Træning.

Om sin nyansættelse fortæller Lena Søemod Keller:

- Det handler om kostvejledning med speciale i sygdomme. Her kan jeg trække på min faglige kunnen - også hvad angår psykologi og pædagogikum, der er en stor del af uddannelsen, fortæller Lena Sømod Keller.

Men uddannelse er ikke det eneste, den unge kvinde kan trække på. Også egne erfaringer med kostomlægning er en god hjælp, forklarer hun.

- Jeg lider af pollenallergi i stor grad, og det krydser over til madallergi i forhold til en hel række fødevarer, jeg ikke kan tåle. Jeg ved derfor, at det kan være rigtigt hårdt at skulle omstille sine madvaner, og derfor kan jeg også sagtens følge klienterne og deres kamp, når de skal igennem et forløb hos mig, siger Lena Søemod Keller.

Er man glad for eksempelvis chokolade, så skal det naturligvis ikke fjernes helt. Det handler til gengæld om at balancere tingene - med måde.

Lena Søemod Keller

Annonce

Skal balancere

Den unge kvinde beskriver sig selv som en fair diætist, der langt fra er fyldt med restriktive råd.

Hun forklarer:

- Et kostforløb handler for mig ikke om 100 procents afholdenhed, tværtimod.

- Er man glad for eksempelvis chokolade, så skal det naturligvis ikke fjernes helt. Det handler til gengæld om at balancere tingene - med måde. Et forløb kan let komme til at virke drænende, hvis man ikke må spise noget af det, man holder af. Et kostforløb er derfor ikke det rene hokus pokus med hurtige resultater. Det tager naturligvis tid og skal være gangbart, når jeg slipper min vejledning, siger Lena Søemod Keller.

Annonce

Mere motivation

Lena Søemod Keller har tidligere arbejdet i Odense Kommune med ældreernæring og kræftsygdomme. Og så har hun haft fokus på kostundervisning af personale i ældreplejen.

På et tidspunkt trængte hun til den form for motivations-arbejde, som hun nu har fundet hos sit virke ved Hedensted Fysioterapi og Træning.

- Det er fantastisk at være med til at skabe resultater for folk. Det kan det her arbejde i Hedensted give mig.

Mine første klienter er primært folk, der ønsker en kostregulering og et vægttab, men jeg har også en del med mave- og tarmproblemer, diabetes eller personer, der ønsker et afslappet forhold til mad. Der er også folk, som skal tage på i vægt grundet et sygdomsforløb, forklarer Lena Søemod Keller.

Hun har oprindeligt fra Sønderjylland og har taget sin uddannelse til klinisk diætist i Haderslev på University College. I dag er hun bosat med sin kæreste i Odense. Parret har planer om at flytte til Vejle inden længe.

- Vi har begge fået arbejde i Jylland - min kæreste i Vejle. Så nu ser vi frem til snart at komme tættere på vores arbejdspladser, siger Lena Søemod Keller.

Hedensted Fysioterapi og Træning Hedensted består i dag, foruden af en klinisk diætist, også af en jordemoder og fysioterapeuter samt et træningscenter.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce