Annonce
Hedensted/Juelsminde Avis

Lions byder på velgørende gourmet

Opbakningen var god, da Lions Juelsminde afholdt gourmetmiddag i 2018. Arkivfoto
Lions i Juelsminde gentager succes fra 2018.
Annonce

Juelsminde: Det handler om god mad, godt selskab og ikke mindst en god sag, når Lions Juelsminde til februar afvikler gourmetaften.

Arrangementet foregår på og i samarbejde med Hotel Juelsminde Strand fredag 28. februar.

Medlemmer af Lions Juelsminde vil supplere personalet og servere fire-retters menuen.

Overskuddet fra aftenen går bl.a. til familier med børn, der er ramt af livstruende sygdomme. Det sker via Trygfondens Familiehus på Skejby.

- Det er anden gang, Lions Juelsminde afholder gourmetaften på hotellet. Vi vil gerne arrangere en tilbagevendende begivenhed, der med årene kan blive en tradition og dermed danne grundlag for at bidrage til økonomisk støtte for socialt udsatte eller enkeltstående donationer, fortæller Peter Vammen, Lions Juelsminde.

76 gæster deltog i Lions-klubbens første gourmetmiddag tilbage i 2018. Dengang gik overskuddet på godt 15.000 kr. til Børnecancerfonden.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce