Annonce
Hedensted/Juelsminde Avis

Lokal iværksætter bliver tv-ekspert

Anders Koed Jensen, der modtog Hedensted Kommunes iværksætterpris i 2019, skal agere ekspert i et nyt sommerhusprogram, der vil blive sendt i fjernsynet henover sommeren.
Annonce

Hedensted: Anders Koed Jensen, indehaver af virksomheden Træls samt en af hovedparterne i erhvervshuset Compas i Hedensted, bliver et velkendt ansigt i dit fjernsyn henover sommeren.

Her skal den lokale iværksætter nemlig agere ekspert og bidrage med bæredygtig tankegang og godt håndværk i det kommende sommerhusprogram "80 dage til sommerhuset", hvor et kusinepar skal forvandle et arvet sommerhus til et nyt, spændende og indbydende sommerhus.

- Min funktion bliver at tænke i bæredygtige løsninger qua mit eget virke og samtidig komme med råd og vejledning, da der er en tidsplan og en økonomisk plan, som skal følges, siger Anders Koed Jensen, der får sin tv-debut på DR1 mandag 13. juli klokken 20, hvor programmet får premiere.

Anders Koed Jensens modtog sidste år Hedensted Kommunes iværksætterpris, som borgmester Kasper Glyngø (S) begrundende med, at samarbejdet med Anders Koed Jensens virksomhed Træls flugtede perfekt med kommunens dagsorden om at fremme cirkulær økonomi, bæredygtighed og alternative klimaløsninger.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce