Annonce
Hedensted/Juelsminde Avis

Lokalt orkester indtager igen Østerbrogade: Vi nyder at underholde byen

Liv og glade dage under by night - her ved Østerbrogade syd sidste år, der igen i år også for besøg af musikbandet Klunserne. Arkivfoto: Michael Svenningsen
Det fem mand store orkester, Klunserne, med et aldersgennemsnit på over 75 år er igen parate til at fylde Østerbrogade syd med musik.
Annonce

Hedensted: - Vi er faktisk ikke klar over, hvor mange år vi har spillet til by night. Men det er en del efterhånden, og det er for længst blevet en tradition.

Sådan lyder det fra det eneste kvindelige medlem af det 10 år gamle orkester Klunserne, Ingrid Eriksen.

Hun og Klunsernes øvrige fire musikere er igen i år klar til at tage opstilling foran Minet Farve- og Gulvcenter i Østerbrogade, hvor de aftenen igennem vil fylde gaden med musikalske indslag.

- Vi spiller mest i genren a la Giro 413-musik. Det er vi ret vilde med, og det plejer vi også at få en god respons på til by night, siger Ingrid Eriksen.

Det kan du opleve på Østerbrogade Syd

  • I gaden kan man prøve både en high jumper og en hoppeborg.
  • Der vil være salg af pandekager og harmonikamusik foran Minet.
Annonce

Fra et musiknummer

Aldersgennemsnittet i musikgruppen ligger på 75 år, men der er stadig en god energifyldt stemning, når gruppen slår tonerne an, fortæller Ingrid Eriksen.

- Vi elsker musikken, og vi nyder det i fulde drag, siger hun.

Ingrid Eriksen forklarer, at selve navnet Klunserne blev til, da gruppen for år tilbage blev spurgt, om de ville spille til en festlig lejlighed.

- I den forbindelse skulle vi jo bruge et navn. Vi var alle enige om, at musiknummeret "Klunser" er et godt nummer. Og derfor valgte vi at kalde os det. Og netop det nummer lægger vi altid ud med at spille, fortæller Ingrid Eriksen.

Bandet består i dag af trommeslager Henning Nielsen, bassist Poul-Henrik Hansen, harmonikaspillerne Charles Nielsen, Niels Eriksen og Ingrid Eriksen.

- Vi øver hver anden uge, og så er vi ude at spille cirka en gang om måneden - mest i pensionistforeninger og på plejehjem. Og så er vi med til træf en gang imellem, og det hele er for fornøjelsens skyld. Det er herligt, lyder det fra Ingrid Eriksen.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce