Annonce
Hedensted/Juelsminde Avis

Mennesket er meget mere end en kunde

Klummeskribent Mia Broe Toft Jakobsen. Foto: Michael Svenningsen
Annonce

Kender du tidsklemmen? Klemmen hvor man ikke har tid nok til arbejde, familien, passioner, det, der virkelig betyder noget, og tid til bare at være? Den stærkeste følelse, jeg kan huske fra min første omgang stress, var en irrationel misundelse af træerne: at de bare kunne stå rodfæstede og strække deres grene mod himlen. At de bare kunne være uden at skulle noget.

Der er nok ikke mange dyr eller planter, der tænker over, hvad de burde gøre. Men vi mennesker kan nemt føle os så tyngede af pligter og ansvar, at det fysisk føles som at være i klemme. I klemme mellem arbejde og familie. Mellem det jeg ønsker at lave, og det jeg bør gøre. Mellem passion og pligt.

I flere år har jeg læst bøger om tid, både fordi jeg ønsker at forstå den bedre, og fordi jeg ønsker at få mere af den. Her er jeg stødt på en analyse af vores tid som en tid, hvor mennesket er blevet kunde på alle livets områder i samfundets butik, og valutaen er vores tid. Men problemet er, at mennesket som kunde nemt bliver hvirvlet ind i en endeløs malstrøm af eskalerende forbrug og velstand, der slet ikke føles som velstand, men derimod som et pres for at tjene endnu mere.

Selv akademikere, som før i tiden valgte akademikerlivet for at fordybe sig 30-40 år i samme emne, bliver nu presset ind i butikstankegangen. Jeg har set det med egne øjne i studienævnet, da jeg læste kunsthistorie. Møderne var allerede dengang for næsten 20 år siden præget af købmandskab: antal studerende igennem afføder så og så meget tilskud. Men det var med et klemt hjerte, for vi ville allerhelst have mulighed for at fordybe os ubegrænset i lige præcis det nicheemne, vi var faldet for. Allerede dengang talte vi om, at det i fremtiden ville blive svært at opfostre ægte forskere.

Vi er, hvor vi er i dag, på grund af forskere og opfindere, der har brugt tid på at fordybe sig. Hvorfor skal vi tjene flere penge og forbruge mere, hvis det ikke gør os glade eller giver os indsigt? Christopher Jamison, en engelsk abbed, spørger ofte de travle mennesker, der søger stilhed og hvile i klosteret på korte ophold, hvorfor de har ladet det komme så vidt med deres travlhed. Et provokerende spørgsmål men også et ærligt et. Vi er faktisk herrer over vores egen tid.

At arbejde mindre har en pris. Man må leve mere enkelt. Men den endeløse tidsklemme har også en pris. Vi kan købe mange tidsbesparende produkter i dag, men de giver os øjensynligt ikke mere tid. Flere og flere falder sammen af stress. Det er i mine øjne ikke det værd. Hvis coronaperioden har bragt os noget godt, så er det, at mange mennesker har fået smag for at have god tid, tid til at være frem for at gøre, tid til at høre fuglene og havet igen, tid til glemte passioner. Hvor ville jeg ønske, at vi ville huske den følelse, vi havde lige der og ikke lade os lokke ind i tidsklemmen igen. For den klemmer langsomt men sikkert livet ud af mennesker. Lad os tage tiden tilbage.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce