Annonce
Hedensted/Juelsminde Avis

Museer klar til åbning: Vi glæder os

Kommunens museer ser frem til igen at kunne åbne for gæster oven på mange ugers lukning på grund af coronavirus. Arkivfoto: Glud Museum
Både i Glud og Hjortsvang ser man frem til at åbne museumsdøren igen.
Annonce

Glud/Hjortsvang: 9. juni er blevet skiftet ud med 26. og 30 maj.

Der var tydelig jubel på landsbymuseet i Hjortsvang, da statsminister Mette Frederiksen onsdag 20. maj meddelte, at kulturen igen kan åbne.

Her slår man dørene op 30. maj. På museets hjemmeside bliver den kommende åbning udtrykt på følgende måde:

- Hurra, hurra, hurra. Hjortsvang Museum åbner igen. Vi glæder os til at se jer alle igen. Vi åbner lørdag 30. maj klokken 13. Vi ved, at I forstår vigtigheden af, at vi kommer godt i gang. Det nye er, at vi ikke må samles flere end 10, hvilket vi godt kan overholde, da vi har mange bygninger.

Vi går op i, at det er trygt at komme her, og vi har indført en række foranstaltninger og læst vejledningerne fra Kulturministeriet.

Rasmus Kreth

Annonce

Trygt besøg

På kommunens andet, større museum, det statsanerkendte frilandsmuseum Glud Museum, er museumsleder Rasmus Kreth også glad og ikke mindst lettet.

Her lukker man op for besøg i stedets bygninger fra tirsdag 26. maj klokken 10.

- Vi er utroligt glade for igen at kunne byde gæster velkommen. Vi går op i, at det er trygt at komme her, og vi har indført en række foranstaltninger og læst vejledningerne fra Kulturministeriet, der har udstedt retningslinjer for genåbningen, siger Rasmus Kreth.

Han forklarer, at man i de historiske huse har indført en ensrettet rute. Ude foran bygningerne er der desuden angivet et antal på, hvor mange der må være i den enkelte bygning.

- Derudover har vi oversigtskort med anbefalinger til, hvordan man skal bevæge sig rundt på vores område - fra hus til hus - en tidsrejse fra 1660 til 1928 fra den østjyske landsby. Desuden er der afspritning på vores toiletter, uddyber han.

Museumscaféen er endnu ikke åben, men alle er velkomne til at medbringe og nyde mad og drikke udendørs.

Uldum Mølle åbner 6. juni klokken 14, og i den østlige del af kommunen er der åben dør på Juelsminde Havnemuseum fra 13. juni.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce