Annonce
Hedensted/Juelsminde Avis

Musiker Esben Kronborg: Fedt at kunne prøve sange af foran Hedensted

Esben Kronborg fra Horsens har været til Open by Night i Hedensted flere gange. Han spiller to gange i løbet af aftenen foran Fri Cykler og BL Installation. Akrivfoto: Morten Pape
Horsens-musikeren Esben Kronborg er ved at være en fast del af Open by night i Hedensted. De seneste fem år har han spillet på Bredgade, og i år har han danske sange med.
Annonce

Hedensted: Foran Fri Bikeshop og BL Installation har man i efterhånden en del år kunnet opleve musikeren Esben Kronborg.

- Det er meget hyggeligt at være til Open by Night, og jeg er efterhånden ved at kende folk i byen, så en del kommer op og hilser på og ønsker et nummer, fortæller Esben Kronborg, der stiller op alene med sin guitar.

Han begyndte at spile til Open by Night, efter ejer af BL Installation, Kasper Andersen, havde hørt ham spille på Bondes Spisegård i Løsning. Kasper Andersen spurgte, om Esben Kronborg ville komme til by night i nabobyen.

- Jeg siger aldrig nej til et job, og siden har jeg været her en del gange. Det er altid sjovt, for du står midt på gaden ved siden af et fadølsanlæg, hvor folk bare går forbi, så det er et godt sted at prøve sange af. Du kan med det samme se, om en sang er noget, der fanger folk, eller de bare går videre, så der er kontant afregning, siger Esben Kronborg med et smil.

Det kan du opleve på Bredgade

Esben Kronborg spiller, og der er tændt i grillen foran Fri Bikeshop og BL Installation.

Spar Købmand har spillemandsmusik og kaffe og kage.

Foran Sille og Silas vil fitnessinstruktør Christina Hust kommer med diskodansere, og Living by Corneliussen vil lave kropsmålinger.

Annonce

Danske sange med

Esben Kronborg er uddannet lærer og bor i Horsens med sin kone og børn. Han sagde for et års tid siden sit lærerjob og og arbejder nu to dage om ugen på en musikskole, mens resten af tiden går med musikken.

6. september udkommer albummet "Troende tvivler", et album, der er skrevet på dansk. Tidligere har Esben Kronborg mest skrevet på engelsk.

- Albummet er poppet, og så handler det om mit liv. Det med at være familiefar og samtidigt have ambitioner og drømme med musikken, siger Esben Kronborg, der vil spille hele det nye album til Open by Night i Hedensted samt nogle af hans ældre numre.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce