Annonce
Hedensted/Juelsminde Avis

Når virkeligheden ændres!

Annonce

Læserbrev: Det Konservative Folkeparti har flere gange foreslået, at Hedensted Kommune ligesom Horsens Kommune opretter en borgerrådgivning/ombudsmand, hvor borgerne kan få hjælp til at forstå kommunale afgørelser, få løst konflikter med kommunens ansatte og eksempelvis klage over personalets opførsel, diskrimination etc.

Men vigtigst af alt kan en borgerrådgiver være med til at genetablere dialogen, hvis den er kørt af sporet.

I andet kvartal i 2019 behandlede Ankestyrelsen eksempelvis 22 klager fra borgere i Hedensted Kommune: 10 blev stadfæstet, men i syv sager blev kommunens afgørelse ændret, mens det i fem andre sager blev besluttet, at kommunen skulle se på sagen en gang til.

Det lyder måske ikke af så meget - selv om tallene viser, at i lidt mere end 50 pct. af klagesagerne, får borgerne medhold.


Kort sagt er der givetvis hundreder af borgere i Hedensted Kommune, der hvert år føler sig forkert eller uretfærdigt behandlet.

Lars Jensen


Men hertil kommer alle de sager, som af forskellige årsager ikke blev realitetsbehandlet i Ankestyrelsen.

Kort sagt er der givetvis hundreder af borgere i Hedensted Kommune, der hvert år føler sig forkert eller uretfærdigt behandlet. Med rette eller urette. Det er ikke sagen her.

Meeeeen nu her i August 2020 ser det ud til at der sker noget. DF har endnu engang fået tænkt på et forslag fra Det Konservative Folkeparti og kommet frem til at forslaget skal med til budgetforhandlingerne. Vi i Det Konservative Folkeparti siger tak.

Jeg er super glad for at vi kan inspirere og sætte tankerne i gang hos DF, og endnu engang komme med et forslag som DF tager med til budgetforhandlingerne, selvom der var larmende tavshed begge gange i byrådssalen - men på den anden side er jeg også lidt bekymret.

Selv samme DF har forslået en undersøgelse af ældreområdet – et ældreområde som er i super form og de tidligere tilfredshedsundersøgelser har efter udsagn været gode. Et område som har arbejdet med ” Styrket borgerkontakt som metode”. Bekymringen går på at inden den forslået undersøgelse overhovedet er lavet og ” Styrket borgerkontakt som metode” er en succes, ja så har DF allerede konkluderet at en ombudsmand skal på budgetforhandlingerne.

Jeg håber for alle borgere i Hedensted Kommune at det denne gang lykkedes at få en ombudsmand/borgerrådgiver trods tidligere forsøg fra KD og nu DF.

Eller er svaret fortsat: Der er en risiko for, at hvis der bygges et ekstra administrativt lag ind, så bliver kontakten ikke bliver så direkte og relevant som en bør være.

Det Konservative Folkeparti vil fortsat kæmpe for, at Hedensted Kommune får en åben borgerrådgivning. Også selv om vi må vente til efter kommunalvalget i 2021!

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce