Annonce
Hedensted/Juelsminde Avis

Nej, Venstre, vækst er ikke et mål i sig selv - vi skal netop ikke gøre som Horsens og Vejle

Mads-Peder Winther Søby. Pressefoto

Læserbrev: "Ikke mere småpjatteri", lyder det fra Venstre, inden de argumenterer for, at én pct. af landets befolkning og arbejdspladser skal være i Hedensted Kommune.

Men målsætningen er faktisk lidt småpjattet. I stedet for vækst skal vi da have udvikling. Vi skal arbejde hårdt for en kommune i balance.

Vi skal netop ikke gøre som Horsens og Vejle. Vi er faktisk noget i vores egen ret - vi er noget væsentligt i os selv.

Annonce

SF mener ikke, at vores skønne kommune står i skyggen af nogen. Vi synes ikke, at det er en målsætning at lave storudstykninger af grunde tæt på vand og skov. Vandet og skoven, naturen tæt på og tilgængelig for alle, er faktisk et balancepunkt for det gode liv.

Fokus bliver altid flyttet, når man fokuserer ensidigt på vækst! Alting kommer til at handle om brandingstrategi for at tiltrække flere bosætninger i kommunen.

Men skal man forblive i økonomisproget for en stund, så er sandheden, at bosætning i dansk sammenhæng er et nulsumsspil.

Får vi tilflytning, så skal de jo komme fra andre lige så trængte kommuner.

At bosætning koster mere end byggemodnede udstykninger er jo også en væsentlig ting at holde for øje - det giver et øget behov for offentlig service i nogle områder, såsom daginstitutioner, plejehjem og lignende.

Og er det hele vundet indadtil i kommunen, så er følgen vel bare, at andre områder af kommunen efterlades med tomme bygninger, både offentlige og private.


Lad os i stedet være enige om, at vi er en decentral landkommune, at vi vil styrke og bevare alle vores skoler, at der er andre virkemidler til udvikling af lokalsamfundene.

Mads-Peder Winther Søby


Lad os i stedet være enige om, at vi er en decentral landkommune, at vi vil styrke og bevare alle vores skoler, at der er andre virkemidler til udvikling af lokalsamfundene.

At stærke og bæredygtige lokalsamfund, hvor vi skaber muligheder og betingelser for det gode liv, langt er at foretrække end pjattet fokus på evindelig vækst.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Hedensted/Juelsminde Avis

Replik: Det er en myte, som politiske modstandere vil pådutte Nye Borgerlige, at vi ønsker at fjerne ydelserne fra de ældre

Annonce