Annonce
Hedensted/Juelsminde Avis

Nu har Møllers åbnet for takeaway: - Vi har rygende travlt

Første dag i køkkenet bød på masser af arbejde for Ole Petersen, Jette Møller og kokken Michael Jonassen. Foto: Emil Fibiger
Jette Møller og Ole Petersen fik den planlagte åbning af Møllers spoleret af coronapandemien. Nu skal der ske noget. Derfor har de åbnet for takeaway.
Annonce

Juelsminde: Jette Møller og Ole Petersen har været parate til at åbne deres smørrebrødsrestaurant Møllers i flere uger, og fredag gik starten så.

Det skete inden for coronarestriktionernes rammer. Derfor stod den kun på takeaway.

- Vi har rygende travlt. Det er vildt. Vi må simpelthen sige nej til kunder, for vi vil ikke gå på kompromis med kvaliteten, siger Jette Møller fredag middag.

Annonce

Mange følelser i spil

Hun og manden knoklede for at blive klar til åbning inden påske.

Coronavirusudbruddet kom på tværs. Pludselig måtte de vente i uvished.

- Der har været mange følelser i spil. Det har været nervepirrende. Men det er generelt for Ole og jeg, at vi holder modet oppe. Vi har ikke på noget tidspunkt tænkt, at det her ikke skulle lykkes alligevel, siger Jette Møller, som Folkebladet også talte med op til åbningsdagen.

Hun har stadig sit arbejde som lærer, mens Ole Petersen torsdag stoppede på sin hidtidige arbejdsplads. Så parret har haft lønindtægt trods udsættelsen.

De ved ikke, hvor de står i forhold til hjælpepakker og bidrag til husleje, fordi de ikke har haft åbent. I deres første sæson må de undvære havnefest og Festihvalen og måske også mange udenlandske turister.

- Det havde da været rigtigt dejligt at have det med. Det er drønærgerligt, men vi må sætte tæring efter næring, siger Jette Møller.

Annonce

Tager forholdsregler

Nu og her ser hun ikke så langt frem.

Det drejer sig om takeaway med håndsprit og forholdsregler såsom, at kun én kunde må være inde og hente mad af gangen. Maden skal desuden bestilles over telefonen.

- Vi håber, at vi får en masse bestillinger på smørrebrød og positiv feedback, og at vi også får folk at se, når vi endelig får lov til at åbne for andet end takeaway. Det glæder vi os rigtig meget til, siger Jette Møller.

Hun har droppet apostroffen i navnet Møllers, som på i kommentarer på Facebook blev kritiseret for at være ukorrekt.

- Jeg lytter og reflekterer over, det folk kommenterer på. Det ser også pænt ud uden apostrof, siger restauratøren.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce