Annonce
Hedensted/Juelsminde Avis

Nu kan du bestille din Flexbus online

Midttrafik gør det nu muligt at bestille flexbusser online. Arkivfoto
Klik på mobilen, og så er bussen på vej. Stor efterspørgsel på online-bestilling af Flexbus er blevet hørt.
Annonce

Uldum/Juelsminde: Længe har det kun været muligt at bestille Flexbus ved at ringe til trafikselskabet. Nu kan man også bestille Flexbus via rejseplanen.dk – et ønske, som især de unge brugere af bussen i Hedensted Kommune har haft.

Det fortæller Hedensted Kommune i en pressemeddelelse.

Flexbussen kører fra og til stoppesteder og efter en køreplan, men kun, hvis nogen har bestilt den. Der kører flexbusser i hele regionen, men lokalt kører Flexbussen på ruterne 220 (Tørring-Ølholm-Uldum-Horsens), 705 (Brund-Rårup-Gramrode-Klejs-Juelsminde) og 106 (Møgelkær Statsfængsel-Horsens).

- Du kan bestille Flexbussen online hele døgnet og indtil en time før, du skal af sted. Du kan bestille kørsel til max fem personer inklusiv dig selv, og du kan bestille op til 14 dage frem i tiden. Det er også muligt at bestille faste kørsler, fx en fast ugedag og klokkeslæt, lyder det i pressemeddelelsen.

Prisen er almindelig bustakst, og man kan betale kontant eller med f.eks. pendlerkort og ungdomskort. Dog er det ikke muligt at bruge Rejsekort. Som noget nyt kan chaufføren desuden give tilbage på nærmeste hundrede kroner, når du kører Flexbus. Det gælder også for flexture og handicapkørsel.

Mere info findes på midttrafik.dk/flexbus.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce