Annonce
Hedensted/Juelsminde Avis

Ny analyse af detailhandlen skal hjælpe bymidten i Hedensted

Butikker i Hedensted skal være med i en detailhandelsanalyse. Foto: Mads Dalegaard
Butikker i postnummer 8722 og 8723 bliver i den kommende tid undersøgt. Formålet er at give input til den midtbyplan, som er undervejs.
Annonce

Hedensted: Omsætning, coronapåvirkning og kundegrundlag bliver nogle af de ting, som en ny detailhandelsanalyse skal afdække.

Hedensted Kommune har besluttet at udføre analysen i postnummer 8722 og 8723, og den skal omfatte både detailbutikker, restaurationer og personlig pleje. De vil blandt andet blive spurgt til omsætning og coronapåvirkning. Tallene skal bruges i en analyse, der både skal give input til en ny midtbyplan for Hedensted og til at hjælpe detailhandlen godt gennem coronakrisen.

- Vi begynder i Hedensted og Løsning, fordi vi aktuelt skal bruge input til en ny midtbyplan. Derefter er planen at lave en tilsvarende analyse i Tørring og Juelsminde, siger erhvervskonsulent Heidi Baltzer Schmidt fra Hedensted Erhverv.

Annonce

Tidligere analyse forældet

Den seneste detailhandelsanalyse er fra 2017, men den er blandt andet forældet på grund af coronakrisen.

- Med analysen får vi nogle svar baseret på viden, som eksempelvis byrådet kan bruge til at planlægge efter. Samtidigt får vi sat fokus på, hvor vigtigt det er at have detailbutikker i vores byer, forklarer Heidi Baltzer Schmidt.

Undersøgelsen skal eksempelvis afdække, om der er basis for flere detailhandelsbutikker i Hedensted, eller hvilke typer butikker, byen mangler.

Undersøgelsen forventes færdig 1. oktober. Data fra undersøgelsen indgår efterfølgende i arbejdet med en ny plan for Hedensted midtby.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce