Annonce
Hedensted/Juelsminde Avis

Og det var Danmark

Klummeskribent René Rørvig. Foto: Michael Svenningsen
Annonce

Klummen: Sommeren 1992 - jeg var på sommerlejr med spejderne. Vi var på vandrelejr og vandrede fra Hedensted til Mossø og tilbage igen. Jeg var lige blevet færdig med 6. klasse og havde aldrig før gået mere end max 10 km på en enkelt dag, og nu skulle jeg så gå dét, plus det løse, flere dage i streg. Jeg vil da gerne indrømme, at vejen til tider kunne både være lang og hård, men det fællesskab, der var blandt os spejdere, gjorde, at vi kunne muntre hinanden op og komme hele vejen til mål.

Vi havde hele ugen fulgt fodboldlandsholdets vej til EM-finalen i den medbragte transistorradio og snakket om, hvor fedt det ville være at se finalen i tv. Lørdag aften da vi ankommer til Spejderhytten i Flemming, hvor vi skulle overnatte, kommer vores leder slæbende med et tv - ja, det var ikke ligefrem fladskærme vi havde i 92. Hold nu op en stemning, der blev i hytten, da der blev scoret, ikke kun én, men hele TO gange!

Selvom vi 30 spejdere sad i en hytte lidt ude på landet, så følte vi, at vi var en del af fællesskabet på stadion, når vi jublede sammen med dem.

Nu har vi i to måneder ikke kunnet være sammen om fritidsaktiviteter eller store begivenheder, som vi kender det. Det har været specielt, men heldigvis starter det hele lige så stille op igen i disse dage.

Min opfordring er - sæt dig godt tilrette, luk øjnene bare et øjeblik og tænk tilbage på sidste gang, du følte dig som en del af et fællesskab.

Når du nu mindes en god oplevelse, hvorfor så ikke dele den med andre, det kunne være din samlever, dine børn, en som var med dengang eller en helt fjerde. Så vi ikke kommer til at føle os så alene, selvom vi er fysisk adskilte.

For mig er disse fællesskaber med til at gøre os til danskere. Vi er utrolig gode til at finde på måder at være sammen på. I den sidste tid har det været under mottoet “sammen hver for sig”. På den ene side er det en ny måde at tænke fællesskab på, men samtidig er der noget, der går igen fra tidligere.

Som for eksempel EM-finalen 92, hvor vi også sad i vores egne små fællesskaber og jublede sammen med spillerne og tilskuerne på stadion.

Det var noget, der samlede os - hver for sig.

Det har været utrolig inspirerende at se, hvordan der fundet på andre og nye måder at skabe fællesskaber på, imens vi har været hjemme på grund af coronavirussen. Vi har blandt andet haft hjemmefitness og “Live Streaming Festival” her i Hedensted og fællessang med DR. Det har været med til, at vi har kunnet føle os som en del af et fællesskab, selvom vi har deltaget fra hver vores stue.

Det har kunnet give samme følelse, som når vi synger med på “Der et yndigt land” inden en landskamp. Se det er Danmark!

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce