Så er vi kommet til den tid på året, hvor naturen for alvor vågner. Vi mærker, hvordan dagene bliver længere, og solens stråler bliver varmere og varmere.
De første blomster kommer frem, og vi kan opleve de første bier og sommerfugle flyve omkring, efter de har tilbragt deres vinter i dvale.
Vores trækfugle vælger at komme tilbage, og når fugle som lærke, vibe, stær og svale igen kan ses, ved vi, at foråret er kommet.
Overalt i naturen er mange dyr i gang med at videreføre slægten. Vi hører fuglene synge mere, og i vores vandhuller kan vi se frøer og tudser forlyste sig.
Jeg vil her gerne komme med bud på, hvad jeg synes, man skal tage ud og se.
En oplevelse, man kan få nu, er at tage ud og opleve de smukke hvide anemoner dække skovbunden i vores bøgeskove. De blomstrer her i foråret, da solens lys nu når helt ned til dem. Om kort tid vil træernes blade skygge for lyset. Man kan altid se hvor solen er, da anemonens blomst følger lyset.
Anemonerne spreder sig primært ved deling af jordstængler, men den har også et mere snedigt trick. Den lader myrerne gøre arbejdet. Når anemonen er afblomstret, er dens frø tilbage. Det kaldes en myrenød. Frøet er omgivet af et olieholdigt stof, som lokkerne myrerne til. De tager frøet med sig, og på den måde kan anemonen rejse ud i verden og spire op et andet sted i skoven.
Ved Stenhøj Strand finder vi den blå anemone. Det er en sjælden kusine til den hvide anemone, som findes ved kystskrænterne.
Når man alligevel er ved vores kystskove, kan man kigge efter den store klodsede oliebille. Den kendes på sin blåsorte farve og store bagkrop. Man er ikke i tvivl, når man først har fundet den.
Nøjes med at kigge på den, da den er giftig. Den kan udskille en ildelugtende og lokalirriterende orange væske gennem dens benled.
En spændende ting ved oliebillen er dens larver. De lever som snyltere hos enlige bier. De kravler op i toppen af en blomst og ligger på lur. Er den heldig, at en bi kommer forbi, hopper de på bien og flyver med til dens underjordiske bo. Her lever den af biens pollen, æg og larver. Derefter forpupper den sig, og næste år kravler den op som en voksen oliebille.
Jeg vil desuden foreslå, at man tager en tur til Uldum Kær og kigger efter den farvestrålende fugl blåhals.
Den ses her i april/maj, hvor den oftest ses i tagrør og lave buske ved vores vådområder.
Det er en lille spurvefugl, hvor hannen har en utrolig smuk blå hagesmæk. Den kan ikke rigtig forveksles med andre fugle på grund af dens blå farve. I kæret er der lige nu masser af liv, så tag rygsækken på og kom ud og oplev det.
Det er nogle af de ting jeg selv skal ud og opleve. Husk at der altid er en masse man kan se på derude, så det er bare med at komme afsted.