Annonce
Hedensted/Juelsminde Avis

Opråb fra skralde-Claus: Smid jeres brugte mundbind i skraldespanden

Hedensteds byskraldemand Claus Nørskov er forundret over, at folk ikke kan finde ud af at putte brugte mundbind i skraldespanden. Foto: Claus Nørskov
Det flyder med mundbind i Hedensted.
Annonce

Hedensted: Mundbind er efterhånden blevet en del af manges hverdag, men for byens frivillige oprydder, Claus Nørskov, har de små engangsbind en irriterende sideeffekt.

Rigtig mange vælger nemlig at smide de brugte mundbind fra sig et tilfældigt sted i stedet for at finde en skraldespand.

- Jeg finder mange mundbind, når jeg cykler rundt og samler skrald. De ligger overalt, på fortovet, i buske, og især i nærheden af togstationen. Jeg forstår ikke, hvorfor det er så svært at smide dem i en skraldespand, når man er færdig med at bruge dem, og jeg ville ønske, folk ville blive lidt bedre til det, siger Claus Nørskov.

Problemet med brugte mundbind, der ligger og flyder på gader og stræder, er ikke enestående for Hedensted. Sundhedsstyrelsen har for nylig lanceret en kampagne, hvor de - ligesom Claus Nørskov - opfordrer til, at man bruger en skraldespand, når man skiller sig af med sit mundbind.

- Jeg håber, det hjælper, for det pynter ikke ligefrem i byen med alle de blå og hvide mundbind, siger Claus Nørskov.

Annonce
Annonce
Hedensted/Juelsminde Avis

Politirapporten

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce