Annonce
Hedensted/Juelsminde Avis

Reddet ud af glemmebogen: 'De stærke Jyder" i Hedensted-området var først med friskoler

Bønsvig Friskole og høkerforretning. Den er et eksempel på, hvor svært det er at skrive friskolernes historie. Ofte har de mindre friskoler været drevet i private stuer. Foto fra bogen "Friskoler i ny belysning" af Cecil Christensen.
Friskolerne er snart to århundreder lang, og den begynder på Hedensted-egnen. Ny bog har fundet over 500 skoler, hvoraf mange er nærmest glemt.

Hedensted: Af en eller anden grund var der et "bibelbælte" omkring Hedensted. Fra Givskud i vest til Rårup-egnen i øst satte religiøse vækkelser deres stærke præg på liv og hverdag.

Bogen "Friskoler i ny belysning" viser blandt andet, at området omkring Hedensted var i front med oprettelse af friskoler så tidligt som 1839. Bevægelsen "De stærke Jyder" stod således bag ni af de første 10 friskoler i Danmark.

For over 70 år siden kom tre bøger, der omtalte cirka 270 friskoler. I den nye bog når den tidligere leder af Friskolernes Kontor, Cecil Christensen, op på omtale af imponerende 507 friskoler. De er oprettet i perioden mellem 1839 og 1949.

Annonce

Reddet fra glemmebogen

Det lykkes dermed Cecil Christensen at redde mange næsten ukendte friskoler fra glemmebogen.

Nogle har kun eksisteret i et par år i en privat stue hos én, der særligt brændte for sagen. Andre som fri- og efterskolen i Balle ved Bredsten udviklede sig til store bygningskomplekser og institutioner med masser af liv i.


Friskoler kunne oprettes i forståelse med sognerådet, som derved sparede byggeudgifter. Det var tilfældet i vækstområder som husmandskolonier, hedeegne, i nærheden af brunkulslejer og nye jernbanebyer.

Fra artiklen


Nogle af skolerne blev oprettet af religiøse årsager. Andre gange kunne det være i protest mod en lærer. Mange gange havde landsbyskolerne kun én lærer til alle eleverne, så det var det hele, man var utilfreds med, hvis man kom på kant med læreren.

Annonce

Pres på nærige sogneråd

Det kunne også være, at skolevejen var for lang. Så kunne man lave sin egen skole for at presse et sogneråd til at være mindre nærigt.

Der er også eksempler på, at friskoler kunne oprettes i forståelse med sognerådet, som derved sparede byggeudgifter. Det var tilfældet i vækstområder som husmandskolonier, hedeegne, i nærheden af brunkulslejer og nye jernbanebyer.

De første privatskoler

De fem ældste privat- og friskoler med start- og lukkeår er:

  • Glattrup, Rårup Sogn 1839-1875.
  • Sindbjerglund, Sindbjerg 1840-1902.
  • Krollerup, Kragelund 1840-1963.
  • Korning, Korning Sogn 1841-1942.
  • Remmerslund, Hedensted 1841-1945.

Over halvdelen af friskolerne blev oprettet mellem 1860 og 1889. De fleste skolers elevtal lå mellem 30 og 50. Men der var flere med under 30 end over 50 elever. Derfor var skolerne også sårbare og kunne forsvinde.

Der var dog også sejlivede skoler, og deres alder blev i gennemsnit 46 år. Den længstlevende friskole er Trunderup, der stadig virker 170 år efter starten i 1851.

Bogen på 284 sider, der er udgivet på forlaget Kahrius, er udkommet.


Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Hedensted/Juelsminde Avis

Vivi vil åbne ubemandet døgnshop: Jeg vil gerne støtte op om sammenholdet i byen og tiltrække nye tilflyttere

Annonce