Annonce
Hedensted/Juelsminde Avis

Replik: Det handler om at gøre børnene klar til livet på den bedst mulige måde

Finn Kejfe Abrahamsen. Arkivfoto: Søren E. Alwan

Læserbrev: Først vil jeg kvittere for den klare udmelding fra Nye Borgerlige i Hedensted Kommune for deres ærlige svar på mit spørgsmål: Vil de sænke normeringen i daginstitutioner i Hedensted Kommune?

Svaret er klart og et entydigt ja, ifølge deres læserbrev 22. marts.

Med dette svar vil jeg gøre opmærksom på, at Nye Borgerlige fuldstændig ser bort fra alle de undersøgelser, som relaterer til normeringers betydning for kvaliteten i daginstitutioner.

Både dansk og international forskning viser, at højere normering, dvs. antal voksne pr. barn, giver bedre proceskvalitet i form af bedre vok­sen-barn-kontakt, og det tilbyder flere udviklingsrelevante aktiviteter.

Derudover henvises der til, at en høj normering og mindre gruppestørrelser bevirker, at børnene udviser bedre sociale inter­aktioner med hinanden, driller mindre og viser færre tegn på stress, og at normering er en af de vigtigste faktorer for kvalitet.

Nu har Nye Borgerlige i Hedensted ad to omgange kun haft benchmarking som argument, først Horsens og Vejle, nu Aarhus med italesættelse af: En velfungerende offentlig sektor, der har været på diæt, er naturligvis en forudsætning for et godt samfund.

Hvad med kvaliteten i det udførte arbejde? Hvad med de undersøgelser, som beskriver, at en stigning i normeringen på én (et barn pr. ansat) for en gennem­snitlig børnehave er ensbetydende med, at risikoen for at medarbejdere bliver lang­tidssygemeldt (over 14 dage) stiger med fire procentpoint?

Er det ensbetydende med et godt samfund eller en velfungerende offentlig sektor på diæt?

Hvor er det medmenneskelige aspekt, børnenes mangel på voksen under sygdom, ja, det manglende fokus på de medarbejdere, som hver dag gør en forskel i vores dagtilbud?

Mit ærinde er desværre helt fejlagtigt beskrevet i læserbrevet fra Nye Borgerlige, her kan jeg ikke kvittere. Fordi det er ikke at bevare pædagogstillinger eller få flere pædagoger ansat i kommunen.

Det handler om noget meget større, som, vi i Socialdemokratiet mener, er meget mere betydningsfuldt: At gøre børnene klar til livet på den bedst mulige måde.


Derfor mener vi i Socialdemokratiet, at Nye Borgerlige tager helt fejl, hvis de tror, at vi skal producere Danmarks fremtid (børnene) på den billigst mulige måde i Hedensted Kommune uden hensyn til kvalitet i opgaveudførelsen.

Finn Kejfe Abrahamsen


Derfor mener vi i Socialdemokratiet, at Nye Borgerlige tager helt fejl, hvis de tror, at vi skal producere Danmarks fremtid (børnene) på den billigst mulige måde i Hedensted Kommune uden hensyn til kvalitet i opgaveudførelsen.

Men det bliver borgerne, der skal tage stilling til det ved kommunevalget - ikke om det bliver blå eller en rød vej, men om indholdet i det, vi som kommune skal levere til borgerne fremadrettet, også skal handle om kvalitet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Hedensted/Juelsminde Avis

Petanqueklub frustreret efter gentagne tilfælde af hærværk: Det er os selv, der skal bruge flere tusinde kroner

Annonce