Annonce
Hedensted/Juelsminde Avis

Replik: I fortsætter ad samme spor - uden visioner og tanke for, at tingene kan gøres anderledes

Annette Bolvig. Arkivfoto: Michael Svenningsen

Læserbrev: Det er svært at være uenig i de ønsker, som Birgit Jakobsen fremsætter i sit læserbrev ("Noget af det vigtigste er at få folk til at flytte hertil", red.), men hvor er visionerne, hvor er modet til at tænke anderledes?

Jeg er fuldstændig enig med dig i, at vi skal kunne tilbyde flere byggegrunde, herunder til Tiny Houses, som kan tiltrække en helt anden borgergruppe. Men byggegrunde kommer ikke bare ud af den blå luft. Det kræver, at der laves lokalplaner, at der byggemodnes, at der i det hele taget er grunde til salg. Det er en meget lang tidshorisont.

Du roser Hedensted Kommunes økonomi, og du glæder dig. Men du glemmer lige at oplyse om, at de 91 mio. kr. er lånte midler, som er øremærket til projekter til anlæg, så du pynter dig med lånte fjer.

Annonce

Flere penge til velfærd! I fortsætter ad samme spor som hidtil - uden visioner og tanke for, at tingene kan gøres anderledes.

Det vil i fremtiden blive svært at rekruttere sosu'er. Udviklingen i demografien viser, at der bliver flere ældre. Sygehusene udskriver borgerne hurtigere, og der er flere komplekse problemstillinger, som kommunen skal løfte. Så hjælper det ikke med flere millioner på kontoen, når vi ikke har personale til at løfte opgaverne. Derfor bliver vi nødt til at se en anden vej.

I Liberal Alliance ønsker vi et opgør med den rigide tankegang, der er i Hedensted Kommune: At vi gør, som vi plejer, og der er ikke noget, der kan laves om.

Liberal Alliance har tidligere foreslået at ansætte rengøringspersonale til at tage sig af de praktiske opgaver i hjemmet for at frigive sosu'erne til kernevelfærd, omsorg og pleje. Men nej, det kunne ikke lade sig gøre, fordi det var meget vigtigt, at det personale, der kom i hjemmene, kunne dokumentere i omsorgssystemet. Mærkeligt, for det kan godt lade sig gøre i andre kommuner.

Mange kommuner er i gang med et opgør med det meget detailstyrede system inden for ældreområdet, og Liberal Alliance vil arbejde for, at det opgør også kommer til Hedensted Kommune.

Liberal Alliance fik i forbindelse med budgetforhandlingerne i 2019 lovning på, at der skulle arbejdes mere med udlicitering. Men intet er sket.

Jer i den røde fløj af byrådssalen modarbejder det private initiativ - særligt inden for velfærd. Hedensted Kommune har bl.a. ingen private plejehjem, som f.eks. et diakonhjem, som burde være i KD's interesse. Så her er der heller ingen valgfrihed for borgerne.


I Liberal Alliance vil vi have, at de ældre skal høres, når det kommer til velfærd. Der skal være mere frit valg. Mere konkurrence. Mere innovation og friere rammer i kommunen. Mere privat velfærd.

Annette Bolvig


I Liberal Alliance vil vi have, at de ældre skal høres, når det kommer til velfærd. Der skal være mere frit valg. Mere konkurrence. Mere innovation og friere rammer i kommunen. Mere privat velfærd.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Hedensted/Juelsminde Avis

70-årige Inger har klædt de kendte og rige på i flere årtier: Folk kører gerne langt for designerens råd

Annonce