Annonce
Hedensted/Juelsminde Avis

Replik: Visioner bliver først rigtigt interessante, når vi sammen forsøger at gøre dem konkrete

Lars Jensen. Arkivfoto: Mette Mørk

Læserbrev: At være enige om at være uenige. Det er vist essensen af Simon Bendfeldts kommentar (læserbrevet "Hos KD har vi visioner, fordi det er vejen til et godt liv og samfund", red.) til mit indlæg om manglen på konkret handling i kølvandet på Hedensteds tværpolitiske udvalgsarbejde om "Det gode liv" (læserbrevet "Vi forsøger i det mindste at sætte ord på de forslag, vi går til valg på", red.)

Der er behov for værdipolitik - også på kommunalt plan. Enig.

Pointen med min replik til Simon Bendfeldts rosenrøde visioner om det gode liv i Hedensted var i al sin enkelhed, at der er en tid til at tale og en tid til at handle.

Annonce

Visioner har det med at blive så generelle, at ingen kan være uenige. Hvem kan eksempelvis være uenig i, at vi skal tage større ansvar for hinanden? Og for os selv? Nej, vel?

Visioner bliver først rigtigt interessante, når vi sammen forsøger at gøre dem konkrete.

Lad mig give et eksempel: Det hedder bl.a. i visionspapiret, at fællesskaberne trives bedst, hvis de er åbne for udvikling og fornyelse. Det kan ingen jo være uenige i. Desværre er det bare sådan, at fællesskaber har det med at slå rod omkring sine egne værdier og forsvare det bestående med næb og kløer.

Det er nødvendigt at tale om, hvilken fornyelse og hvilken udvikling vi gerne vil have. På sundhedsområdet, som "Det gode liv" jo primært handler om.

Jeg er glad for, at Simon Bendfeldt kvitterer for mit forslag om at udstykke flere byggegrunde i Løsning (og andre steder i kommunen). Det er én måde, hvor vores fællesskab kan åbne sig - vise udvikling og fornyelse.

Men det handler jo ikke kun om byggegrunde. For hvis ikke kommunen har en klar grøn profil, gode børneinstitutioner og skoler eller en social indsats, der viser, at kommunen er i stand til at tage vare på sine ældre og udsatte borgere, så kan vi skyde en hvid pil efter nye skattebetalende borgere.


Og jeg er glad for, at Simon Bendfeldt i sin replik bevæger sig fra flosklerne mod noget mere håndgribeligt.

Lars Jensen


Og jeg er glad for, at Simon Bendfeldt i sin replik bevæger sig fra flosklerne mod noget mere håndgribeligt.

Jeg glad for hans tilsagn om at give de ansatte bedre rammer. Her kan det være, at netop værdipolitik og visioner kan komme til sin ret. For grundlæggende handler det om at skabe eller måske endda genskabe en kultur, hvor al sagsbehandling som målsætning har at gøre det så attraktivt som muligt at bo og leve i Hedensted.

Vi vil skabe et klart alternativ til det siddende byråd med konkrete forslag, der vil skabe nyt liv og nye muligheder i Hedensted Kommune.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Hedensted/Juelsminde Avis

70-årige Inger har klædt de kendte og rige på i flere årtier: Folk kører gerne langt for designerens råd

Annonce