Annonce
Hedensted/Juelsminde Avis

Skoleelever fra Hedensted klædt på om svindel

Senioranalytiker i Danske Bank, Kim B. Ottobrøker, gav i sidste uge udskolingen på Hedensted Skole gode råd om, hvordan de undgår at blive udsat for svindel. Foto: Danske Bank
Onsdag formiddag i sidste uge fik Hedensted Skoles 8. og 9. klasser en lektion i forskellige former for økonomisk kriminalitet - og herunder indsigt i, hvad de skal passe på. Det var Danske Bank i Horsens, der stod bag besøget.
Annonce

Hedensted: Onsdag 29. januar havde udskolingen på Hedensted Skole besøg af Kim Breiner Ottobrøker, der til daglig arbejder som senioranalytiker i Danske Banks afdeling for svindelbekæmpelse. Han fortalte de unge om forskellige typer af økonomisk kriminalitet – og der var god dialog undervejs.

- Vi vil gerne være med til at give de unge mennesker viden på det her område og forhåbentligt forhindre, at de bliver fanget i den fælde. Vi er tit ude og undervise de unge om penge og privatøkonomi, og her oplever vi en stor interesse for emner som digital sikkerhed, så derfor tog vi initiativ til dette besøg, siger Troels Frejwald, der er filialdirektør i Danske Bank i Horsens.

Annonce

Pas på "muldyrssvindel"

Blandt andet blev eleverne på Hedensted Skole under besøget gjort særlig opmærksom på den type af svindel, der går under betegnelsen ”muldyrssvindel”.

- Vi ser flere kriminelle, der forsøger at narre børn helt ned til 12 år til at hjælpe med at hvidvaske penge, siger Troels Frejwald, og han fortsætter: - Ofte foregår det på gågader, hvor de kriminelle kontakter barnet med en historie om, at han har glemt sit kreditkort derhjemme, og om han via sin smartphone må overføre f.eks. 5000 kr. til barnet på MobilePay eller en anden betalingsservice og beder derefter barnet om at hæve beløbet i kontanter til den kriminelle via en pengeautomat, siger han.

Hans klare budskab er, at de unge aldrig skal hjælpe en voksen - hverken på gaden eller online med pengeoverførsler. Heller ikke selvom de ligner helt almindelige voksne med styr på sagerne.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce