Annonce
Hedensted/Juelsminde Avis

Smitten tager et kæmpe hop: Især skoler er ramt

Det er især på enkelte af Hedensted Kommunes skoler, at smitten stiger. Arkivfoto: Morten Stricker
På bl.a. Hedensted Skole og Rask Mølle Skole oplever de lige nu høj corona-smitte blandt de yngste, hvilket er med til at sætte nye smitterekorder i Hedensted Kommune. Beslutningen om tidligere "juleferie" er god, mener skolelederne.

Hedensted: 58 personer blev ifølge Statens Serum Instituts corona-tal testet positive med coronavirus tirsdag 7. december. Det er med længder det højeste antal smittede på ét døgn, og corona-bølgen tårner sig lige op over tidligere bølger.

Antal smittede opdaget over de seneste syv døgn ligger ifølge Hedensted Kommunes egne tal på 551. Igen de absolut fleste smittetilfælde, man har oplevet over én uge. Mange af disse  smittede skal findes på kommunens skoler.

- Vi oplever primært smitte hos de yngre årgange til og med mellemtrinnet. Vi har ikke sendt klasser hjem, men i nogle er der meget lidt fremmøde grundet smitten, siger Dorthe Fredsted, skoleleder på Rask Mølle Skole.

Annonce

- Hvis der opstår smitte i en klasse den ene dag, får vi 0-dags-testbilen ud dagen efter.

Hjemsendelse god idé

Onsdag meldte statsminister Mette Frederiksen ud, at folkeskolerne skal på "en tidlig juleferie" fra 15. december.

Set ud fra vores høje smittetryk på skolen er det en god beslutning med hjemsendelse den 15. december.

Dorthe Fredsted, skoleleder på Rask Mølle Skole

- Det er en lidt uheldig formulering at kalde det juleferie, når der fortsat er hjemmeundervisning. Men set ud fra vores høje smittetryk på Rask Mølle Skole er det en god beslutning, vurderer Dorthe Fredsted og tilføjer:

- Lige nu er vi i gang med at finde løsninger for nødpasning, online-undervisning m.m. Det er ærgerligt, for vi ville gerne sende børnene ordentligt hjem på jul, men vi prøver at få rykket juleafslutning og julebanko lidt frem. Børnene er også vant til det fra sidste år.

Annonce

Smitteboom på Hedensted Skole

Rask Mølle Skole har blandt andet været med til at oppe de røde corona-tal i sognet Hvirring. Men smittetilfældene har også taget et hop i Hedensted Sogn, hvor incidenstal fra den ene til den anden dag steg fra omkring 20 til nu 54.

Dette sætter kommunens største by næsten helt i rødt på alle tre corona-parametre. Meget af denne smitte indfinder sig på Hedensted Skole.

- De sidste par dage har vi fundet omkring 10 nye smittetilfælde dagligt, og det sker hovedsageligt i indskolingen, fortæller Vibeke Ancker, der dog også roser forældrene:

- De har heldigvis været supergode til at sørge for eleverne. Både når de skal reagere hurtigt med afhentning, og når de skal PCR-testes efterfølgende.

Også hun tænker positivt omkring hjemsendelsen 15. december.

- Jeg ved, at nogle forældre kan blive udfordret, og at andre skoler ikke har samme smitte. Men set fra vores synspunkt er det en god idé. Jeg har tillid til, at de sundhedsfaglige eksperters løsninger er de rette, siger Vibeke Ancker.

Også Løsning, Aale og det nærliggende nabosogn Hatting har smittetal, hvor de tre corona-parametre næsten er i rød.



Annonce
Hedensted/Juelsminde Avis

Kvinde på el-løbehjul påkørt i rundkørsel

Annonce
Hedensted/Juelsminde Avis

Fra hippie-miljø i Aarhus til sognepræst i Hedensted

Annonce
Hedensted/Juelsminde Avis

Vejle-organist spiller til kyndelmisse i Glud

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Hedensted/Juelsminde Avis

Torup Kunst genopstår: Birgit vil køre galleri videre i Hannes ånd

Hedensted/Juelsminde Avis

Foredrag om De Stærke Jyder

Hedensted/Juelsminde Avis

Fra roehakker til tv-direktør: Hør Ivar Brændgaard fortælle om sit liv

Hedensted/Juelsminde Avis

Lokalkendt advokat takker af efter 'en menneskealder': - Jeg kommer da til at savne noget fast at stå op til

hedensted

BGI udvider med slag og spark: Står til at blive landets største med 750 elever til næste skoleår

Hedensted/Juelsminde Avis

Blev taget på fersk gerning med trailer fuld af tyvekoster: Og så kom der en lang række sigtelser oven i puljen

Hedensted/Juelsminde Avis

Den sammenligning forstår jeg simpelthen ikke, at du vil være bekendt, Henrik Højlund

Hedensted/Juelsminde Avis

Bil raseret på pendlerplads: Smadrede ruder og bagklap på vid gab

Annonce