Annonce
Hedensted/Juelsminde Avis

Spejdere satte fokus på genanvendelse

Hans Riget Lund, Mathias Palmelund og Sigurd Seindal Krabbe slog et slag for spejdernes avisindsamling ved det årlige julemarked på Kastaniehøj. Foto: Elisabet D. Hyttel
KFUM-spejdernes avisindsamling vil gerne modtage flere gamle aviser og reklamer.
Annonce

Hedensted: Man kan gøre både sig selv og miljøet en tjeneste ved at kigge forbi KFUM-Spejderne i Hedensted med sine gamle aviser.

Spejderne samler nemlig aviser og blade til genbrug på Kastaniehøj på Kirkegade i Hedensted og ved husstandsindsamlinger nogle gange om året.

For at gøre lidt ekstra reklame for den service havde spejderne lørdag i forbindelse med julestuen på Kastaniehøj lavet en genbrugsstander. Gæsterne kunne samtidigt være med i en konkurrence om et avisabonnement.

- Vi vil gerne have mange flere aviser, så vi forsøger med konkurrencen på lørdag at gøre lidt mere opmærksom på indsamlingen, fortæller Kim Lunddorf fra KFUM-Spejderne.

Spejderne har særlige containere opstillet ved spejderhuset og tjener penge ved at sælge papiret videre til genanvendelse.

- Det er vigtigt, at man genanvender, så vi vil gerne opfordre til, at flere afleverer aviser. Samtidigt er det en hjælp til vores spejderarbejde og betyder, at man ikke skal give et meget højt kontingent for at gå til spejder, forklarer Sigurd Seindal Krabbe, der sammen med Hans Riget Lund og Mathias Palmelund betjente boden.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce