Annonce
Hedensted/Juelsminde Avis

Stark Hedensted får direktør

Morten Jakobsen bliver direktør i Stark Hedensted fra 1. januar 2021. Pressefoto
Annonce

Hedensted: Godt et år efter byggekæden Stark overtog det tidligere Sjakk på Gesagervej i Hedensted, får forretningen en direktør.

Hidtil har Stark Hedensted, der har 18 medarbejdere, haft en daglig leder, men fra 1. januar er Morten Jakobsen udnævnt til direktør.

36-årige Morten Jakobsen har hidtil været trælastdirektør i Stark Herning og skal fremover hellige sig Starks kunder og medarbejdere i Hedensted.

Morten Jakobsen har en baggrund i trælastbranchen, hvor han startede som elev. Herefter arbejdede han i flere år som tømrer, men vendte tilbage til trælastbranchen i 2010.

- Jeg savnede også den brede kontaktflade til både kunder, kolleger og leverandører og det teamarbejde, der præger en stor trælast. Det giver bare en god og høj puls, som jeg godt kan lide, fortæller han i en pressemeddelelse.

I 2016 kom Morten Jakobsen til Stark, hvor han fik ansvaret for forretningerne i Herning og Ikast.

- Forhåbentlig får jeg masser at se til, for det trives jeg bedst med. Jeg glæder mig til at lære og bygge relationer til nye kunder og nye kollegaer i Stark Hedensted, siger Morten Jakobsen, der bor tæt på forretningen i Hedensted.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce