Annonce
Hedensted/Juelsminde Avis

Strøgbageriet åbner også denne sommer: Indehaveren følger samme opskrift som sidste år

Thomas Frederiksen tager endnu en sommer i Strøgbageriet i Juelsminde. Arkivfoto: Mette Højmark
Annonce
Juelsminde: Sommergæster med vane for at købe bagværk hos Strøgbageriet på hjørnet af Odelsgade og Juelsgade i Juelsminde kommer heller ikke denne sommer til at gå forgæves.
Bager Thomas Frederiksen har besluttet at tage endnu en sommersæson i bageriet, som han lukkede i efteråret 2018 og første gang genåbnede i sommeren 2019.
I år satser han på at være klar med morgenbrød og kager i uge 26, gerne torsdag 25. juni.
- Jeg havde faktisk ikke regnet med at åbne i år. Det er først i den her uge, jeg har taget beslutningen, siger Thomas Frederiksen.
Han driver butikken Fredericia Fisk og har haft nok at se til.
Nye ansatte gør det muligt for ham at sætte kursen mod Juelsminde, hvor han nu søger personale.
Annonce

Vil sælge ejendommen

Igen i år vil der være et udvalg af fiskedelikatesser såsom fiskefrikadeller og varmrøget laks i butikken.
- Det bliver ligesom sidste år, siger han.
Bageriet lukker igen, når sommeren er ovre, og næste år kan det være en anden bager, der slår dørene op.
Thomas Frederiksen sætter nemlig hele ejendommen til salg og har fundet en ejendomsmægler til opgaven.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce